Svar: Mad og afføring
Kære Linda
Du kan godt lade grød udgøre to af dagens måltider og så tilbyde grøntsagsmos i øvrigt. Det kan dog være en god idé at du stille og roligt (ofte i 7 måneders alderen) varierer mellem øllebrød og grøntsagsmos til frokost, simpelthen for at lade din dreng vende sig til smagen af netop dette. Det forbereder ham lidt til at han i ca 8 månedersalderen skal begynde med rugbrødshapsere og kogte grøntsager, grøntsagsmos som pålæg som supplement.
En optakt til at lære at tygge er ofte at man gør maden lidt mere grov. I stedet for at mose grøntsager, kartofler osv. med en blender, så moses det med en gaffel. At man i 6 måneders alderen også begynder med kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen er også med til at give lidt struktur og i 7 måneders alderen vil det ofte være fint at forsøge med lidt kogte ris, som også kræver lidt mere 'tyggefornemmelse', når barnet spiser. Som sagt er det ofte i 8 månedersalderen at barnet begynder at kunne tygge - nogle kan naturligvis før og andre lidt senere - men deromkring og du må forsøge dig lidt frem.
Hvorvidt han kan undvære mælken midt om natten, altså flasken kl. 02.30 afhænger af hvor meget mælk han i øvrigt indtager. Han er jo ikke en dreng, der drikker særligt store mængder normalt - har han nogensinde drukket 180-200ml af gangen? Hvor stor en mængde han kan indtage spiller naturligvis ind på hvor mange flasker han behøver. Hvis han skal have ca 800ml mme i døgnet og kun drikker 100ml hver gang, så har han behov for 8 flasker - hvorimod, hvis han kan drikke 200ml af gangen, så vil 4 flasker være nok til at dække hans ...
... behov ...
I takt med at din dreng begynder at spise mere og mere skemad, så vil han naturligt også nedsætte sit mælkebehov og får at sikre ham mælk nok ved siden af skemaden, er det vigtigt at han om aftenen og tidlig morgen drikker godt med mælk. Hvis han kan det, så vil han godt kunne undvære flasken midt om natten. Kniber det med at indtage mælk nok, så vil det være et reelt behov at han vågner om natten og så skal han naturligvis have sin mælk.
Din drengs indtag af mælk hænger ofte også sammen med hvordan maven fungerer. Du skriver at han har afføring hver 2-3 dag og det kan være helt okay - men det afhænger af hvordan afføringen ser ud, er det hårdt, svært for ham at komme af med, eller er det en grødet masse, som kommer let? Hvis han har svært ved at komme af med det, så kan det godt betyde at han drikker lidt mindre af gangen, end han ville gøre, hvis maden gik let igennem systemet.
I takt med at han bliver ældre vil hans mælkebehov naturligt blive nedsat, så jeg tænker at du i løbet af den næste månedstid, godt kan forsøge at fjerne flasken midt nat - vel at mærke, hvis han fortsat indtager mælk om dagen ... men lige nu lyder det som et reelt behov. Alternativet til flasken om natten er i første omgang at hjælpe ham op på siden, hjælpe ham med at skifte stilling, nusse lidt og hjælpe ham videre i søvnen uden at få mælk, sut eller andet. Er han tørstig kan han evt. tilbydes lidt vand men drikker han meget, altså ligeså meget som han plejer, når han får mælk, så må det være et reelt behov.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







