Svar: Søvn, gylp, leg og udvikling
Hej med dig
Det er meget almindeligt at man oplever at børn ændrer søvnvaner i 4 måneders alderen. Det handler ofte om den udvikling barnet går igennem. Fra at have sove længere og mere sammenhængende lure, begynder barnet at powernappe dagen igennem og ofte ligger den sidste lur så sent på dagen, at barnet pludselig er meget vågen om aftenen og måske først går i seng kl 22 ...
At din datter pludselig ændrer søvnvaner kan altså sagtens hænge sammen med hendes alder og den udvikling hun går igennem og det betyder ikke at du gør noget forkert eller nødvendigvis skal gøre tingene anderledes. Det afhænger helt af situationen.
Det er stadig rigtig vigtigt at holde fast i at din datter skal sove 3 lure dagligt og således skal puttes til lur formiddag, middag og sen eftermiddag. Det betyder lige nu mindre, hvor længe hun sover. Det er bare vigtigt at hun lige får hjælp til at koble fra og bliver puttet 3 gange dagligt og så skal du som sagt være opmærksom på at den sidste lur ofte ligger ret sent.
Du skal også medtænke om hun har behov for mere mælk og derfor er det fint at du ammer hende hyppigt. Det er dog samtidig vigtigt at hun ikke overspiser og deraf gylpet - hvis det er det, der er tale om og ikke at hun har fået en maveinfektion ... Jeg synes ikke du skal få hende til at "glemme mad i op til 4-5 timer ad gangen, ved at bære meget rundt på hende og lege intenst med hende". Det er stadig vigtigt at hun spiser hver 3-4 time og du kan her overveje om hun mon hører til de børn, der har behov for at få lidt skemad, nu hvor hun er blevet 4 måneder.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning og sover videre
Formiddag 9.30: Ammes og puttes herefter til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Begynd med 4-5 tsk i starten og øg langsomt over flere dage.
Ammes og puttes til middagslur ca 13
Eftermiddag 16-17: Ammes og sover sin 3 lur
Aften 18: Når hun om et par uger trives ...
... med grød til frokost, kan du øge hende og tilbyde lidt grød eller grøntsagsmos til aften her. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Ammes x 1
Denne plan er optimal og som sagt vil mange børn i denne alder sove deres lure senere end jeg har beskrevet her og gå sent i seng og så må det være sådan i en periode. Det forhindrer dog ikke i at forsøge at holde en plan der ser nogenlunde ud som ovenstående.
Du skal prøve at holde fast i at hun skal have mad hver 3-4 time og så lade hende styre selv, hvor meget hun spiser. Hun vil normalt selv sige fra, når hun er færdig og har fået, hvad hun behøver, det burde ikke være nødvendigt at tage hende fra efter f.eks. 15 minutter. Det er altså bedre at lade hende spise færdig og så lade hende spise mere af gangen end at tilbyde hende lidt hele tiden ... Den lidt federe mælk som ligger tungere i maven kommer også til sidst og det kan måske mindske hendes gylpen at hun får mere af dette med ud, i stedet for at hun spiser lidt fra det ene bryst og så lidt fra det andet for tit :o)
Med hensyn til leg, så må du også her se på hvordan hun virker, hvad signaler hun sender. Børn vil både have behov for at ligge lidt selv, kigge på verden, ting der bevæger sig - aktivitets uro, bladende på træet eller lignende. Ligesom de også har behov for stimulation, brug for at du leger med hende, hjælper hende med at bruge sig selv fysisk, pludrer med hende, danser med hende, synger for hende osv. Man kan ikke gøre det op i timer, det afhænger helt af hvordan hun virker, læg mærke til om hun selv siger fra.
Hun lyder motorisk til at være rigtig godt med, når hun trækker sig op i siddende og derefter til stående stilling og du holder hende i hænderne. Derudover kan du forvente at hun triller fra mave til ryg og omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn trille fra ryg til mave ...
Jeg håber at jeg er kommet igennem de fleste af dine spørgsmål og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika








