Brev:
At tage imod en besked
Hej Helen
Vi har tidligere skrevet sammen vedr. min søn på 5 år, og de problemer som børnehaven mente der var i forbindelse med hans opførsel/væremåde. Og jeg skriver igen til dig i håb om at vi kan få et godt råd igen (ligesom sidst).
Henover sommeren har vi arbejdet meget med at få en positiv dialog med børnehaven omkring min søn. Kommunikationen gled lidt af sporet, da børnehaven og vi ikke helt var enige om vores søn har problemer på visse områder eller ej. Men som sagt er kommunikationen heldigvis på rette spor igen – måske hjulpet af at han er kommet på en ny stue og at der derved er kommet andre øjne på.
Mit råb om hjælp handler om hvordan man øver/træner et barn i at modtage beskeder og så stole på at han gør det? Jeg ved at spørgsmålet lyder defust, men jeg prøver at forklare.
Min søn er en meget social dreng, der fungerer godt mellem andre børn og voksne. Han er god til at fordybe sig i nogle opgaver han selv finder spændende og motorisk er han også god. Han er ikke en bolddreng, men han er god til cykle, løbe, hoppe og den slags aktiviteter. (ovenstående er både børnehaven og vi enige i). ...
... Problemet med min søn opstår når børnehaven f.eks. skal på en gåtur til den nærliggende skov. Alle børn får at vide at de max. må gå til et bestemt sted i skoven, men min søn går oftest lidt længere end han må. Når de som gruppe i børnehaven får besked på at de alle skal hente deres cykler, så står min søn lidt i sin egen verden og reagerer først når pædagogerne har bedt ham om det et par gange. Ikke fordi han vil drille, men mere fordi han er i sine egne tanker. Det er den slags situationer der frustrerer pædagogerne, "at det ikke kan regne med ham" som en af dem udtalte.
Hjemme prøver min søn bestemt også grænser af, men vi oplever ikke på samme måde ovenstående som et problem. Når vi f.eks. er på udflugt så går min søn til tider også længere end vi har aftalt, men her har vi et øje på ham, og kommenterer det med det samme overfor ham - hvorefter han gør som vi siger.
Vi vil meget gerne hjælpe vores søn med at "høre efter" så pædagogerne kan regne med ham. Men vi har ikke rigtig nogle ideer til at hvad vi skal gøre. Jeg henvender mig derfor til dig i håb om at du kan hjælpe. Hvad kan vi gøre?
Med håbefulde hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.