Brev:

Udlandsophold, rastløshed, aftenroderi

Kære Helen.

Vores datter på snart 23 måneder giver anledning til store frustrationer, hvorfor vi nu søger nogle gode råd fra dig.

Af type er vores pige en temperamentsfuld og bestemt lille dame, der altid har fart over feltet, og søger nye udfordringer og grænser. Hun er ikke god til at sidde stille og fordybe sig i ting. Kun hvis vi læser eller synger for hende.

Vi er lige flyttet til udlandet hvor vi skal være i 5 måneder. Hun er derfor kommet væk fra de trygge, vante rammer derhjemme og i vuggestuen, hvor hun elskede at være (og hvor hun var vellidt og godt fungerende). Vi får hende ikke passet i dagsinstitution nu, idet min kusine er taget med os for at hjælpe med at passe hende, når far og mor er på arbejde.

Vi har ikke lært så mange andre børn at kende (endnu) men prøver at komme ud på legepladser, bibliotek, zoo, parker og lign ofte, så hun kan møde andre børn og lege.

Vi henvender os idet vi har svært ved at håndtere vores datters rastløshed og utålmodig. Hun er utrolig ivrig og hidsig og svær at gøre tilfreds ret lang tid ad gangen.

Hun spiser ikke ret meget for tiden (det har hun aldrig gjort) men lige nu skal vi virkelig kæmpe for at få mad i hende, og hun er meget afvisende over for meget af det mad vi serverer. Det eneste der med sikkerhed ryger ned er pasta og ris uden tilbehør eller sauce. Hun vil kun sidde selv og spise i max 5 minutter, og så hiver hun hagesmækken af og siger, at hun er færdig og vil ned at lege. Nogle gange kan vi være heldige at fylde et ekstra par skefulde i hende, mens hun sidder i sofaen, ser tv eller lign. Hun har tabt sig lidt i forhold til sin kurve, så vi er meget obs på at få mad i hende. Har du nogle forslag til hvordan vi kan få hende til at spise mere varieret eller er det okay at hun mest spiser pasta, ris, brød? Kan hendes ageren skyldes at hun ikke får nok mad?

Hun er derudover meget pylret og morsyg. Hun skal helst have mig inden for rækkevidde og bliver meget ked af det når jeg går, hvilket aldrig har været et problem før. Hvis vi er ude at gå tur i klapvognen insisterer hun på at komme op i favnen, og bliver meget ulykkelig hvis jeg ikke tager hende op.

Min kusine er ikke tryg ved at komme ud med hende, idet hun er bange for at hun vil lave en scene. Hvis hun eksempelvis skal hjem fra legepladsen, laver hun oftest en scene og skriger som en stukket gris. Hun vil heller ikke længere sove i sin klapvogn, hvis vi er ude på tur når ...

... hun skal sove middagslur.

Så vores dage er meget urytmiske og meget afhængige af hvordan ”teoristen” lige tager det hele. Det er vildt hårdt for os alle sammen.

Hun er ved at få hjørnetænder, og er meget præget af smerten. Tandbørstningen bliver derfor, og har faktisk altid været, meget kaotisk, hvor hun skriger og råber nej, mens hun sparker fra sig. Vi kan kun komme til at børste tænderne ved at hun ligger mellem vores ben og ved at fiksere hendes arme under vores ben. Hvilket ikke er rart for nogle af os.

Vi følger os meget pressede og især nu hvor vi bor et sted, hvor der er meget tynde vægge ind til naboerne, og da nogle allerede har kommet med bemærkninger om at hun græder meget. Vi kan næsten ikke mere…

For at det ikke skal være løgn har vi også problemer med at få hende til at falde i søvn selv. Hun sover i en almindelig seng, hvilket er en omvæltning hjemmefra, hvor hun sov i tremmeseng. Derhjemme kunne vi sidde og læse eller synge for hende og så faldt hun lynhurtigt i søvn. Nu kan hun ikke falde til ro, og kaster sig rundt i sengen og virker ked af det. Vi er nødt til at blive hos hende ligge og holde hende i hånden før hun kan falde i søvn. Det tager mellem ½ og 1 time, hvilket er lang tid for os.

Vi er så begyndt at tage to bøger med ind i sengen som vi læser sammen og så synger vi en sang eller to. Så beder vi hende om at lægge sig ned og lukke øjnene, men her er det så, at hun hårdt insisterer på at læse videre eller blive sunget for. Dette siger vi så nej til og insisterer på, at hun skal lægge sig ned og sove. Hvilket hun så modvilligt gør efter at have klynket og protesteret højlydt i noget tid. Så det er absolut ikke hyggeligt at putte hende eller at blive puttet for tiden og det kræver mange kræfter.

Hun vågner ofte flere gange om natten, og er meget ked af det og har svært ved at falde til ro igen. Vi har forsøgt med at lade lyset være tændt i hendes værelse, men det virker ikke rigtigt.

Så nu er det at vi overvejer at købe en tremmeseng og stille den ind i vores soveværelse. Tror du det vil hjælpe?

Kan alt det der sker med vores datter (rastløsheden, utilfredsheden, uroligheden, dårlig appetit og aften/natteroderi) være reaktioner på flytningen, de nye omgivelser, manglende samvær med andre børn eller noget helt fjerde? Vi vil gøre alt hvad vi kan for, at hun får det så godt som muligt, og håber, du kan være behjælpelig med nogle gode råd.

Fra de trætte

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: