Svar: Vil ikke spise sin skemad - 6 mdr.
Kære M
Da din datter er knap 7 måneder gammel, er det rigtig vigtigt at hun nu kommer igang med skemad og det er også rigtig vigtigt at du begynder at trappe amningerne lidt ned ...
Det er helt naturligt at du ammer hende, du tænker sikkert "et eller andet skal hun jo have" eller "så får hun da noget", men det er vigtigt at mælkeindtaget holdes lidt nede, hvis hun samtidig skal have plads i maven og lyst til skemad. Hun er en stor pige og du har masser af god og nærende mælk til hende - men nu har hun en alder, hvor der skal andet til.
Det er meget vigtigt at hun tilbydes stor variation af både grød, frugtmos og grøntsagsmos. Det er også vigtigt at hun tilbydes mad som smager af noget, at hun får kød og fisk, at hun får sovs af forskellig slags og at du giver hende mad som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Kartoffelmos virker på nogle børn lidt kvalmende, så prøv i stedet at lave mos af alle andre slags grøntsager: Gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, pastinak, persillerod og lignende og så kan du stille og roligt introducere forskellige kåltyper. Du kan også købe grøntsagsmos, f.eks. rodfrugtmos på glas, det er helt okay, det vigtigste lige nu er at få hende til at spise.
Det man skal være opmærksom på med grøntsager er at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
I grøntsagsmosen kan du som sagt også begynde med lidt kogt kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Laver du lidt tomatsovs, f.eks. lidt bolognaise eller lignende, lidt sovs med sødmælk eller fløde kan hun også få lidt af dette på sin grøntsagsmos og på den måde begynde at få mad der smager af mere og mere og tager udgangspunkt i det I andre spiser.
Det vil være rigtig godt, at du nu begynder at tilbyde hende skemad fast 3-4 gange dagligt. Det er ikke store mængder hun skal have, men det er vigtigt at hun vendes til den rytme og så må du holde fokus på at ½ dl. er bedre end ingenting. Derudover er det rigtig vigtigt at du tilbyder hende brødskorper, blød frisk frugt osv. i hånden, så hun mundmotorisk har noget at øve sig på.
Det er vigtigt at hun sidder ...
... med ved bordet og sidder i høj stol, når nu skal have skemad. Derudover skal du hjælpe hende med at holde fokus på det at spise. Sæt dig foran hende, så I har øjenkontakt, hold maden i din ene hånd og skeen i den anden. Fang hendes blik og brug din mimik og dine lyde, "mmm mam mam mam, dejlig mad", åbne munden (lad hende spejle sig i dig), ind med maden, "mmm mam mam", ny ske og forfra. Hele tiden i en jævnstrøm, så hun fanger hvad det drejer sig om.
Når hun mister fokus, bliver opmærksom på noget nyt og bliver afbrudt f.eks. hvis far kommer ind i køkkenet så bekræft hende i det "Ja der kommer far", giv hende lidt vand "skal du have lidt at drikke" og fang hendes kontakt igen og atter forfra "hej skatterpige, er du klar igen, mmm mam mam", åbne munden, ind med skeen, synke, åbne munden, ind med skeen osv.
En plan for dagen, hvor jeg har taget udgangspunkt i de tider du sender, kan se således ud:
Tidlig morgen/nat 04: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, jerntilskud, frisk frugt i hånden - appelsinbåde, fersken, blomme og lignende blød frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur 9.30-10, sover en times tid
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Ammes, men stille og roligt udgår denne amning og i stedet tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, brødskorper i hånden. Mere og mere udgangspunkt i jeres mad, det vil sige kogte blomkål og broccolihoveder, kartoffelbåd osv. i hånden. Indmaden af en frikadelle moset i grøntsagsmosen, lidt af jeres sovs osv. En ret som boller i karry er ofte god til 7 måneders børn ... Vand af kop
Ammes og puttes til natten ca 19-20
Som du kan se af denne plan så indgår der nu 4 amninger, hvilket er passende til børn i 7-8 måneders alderen. Når din datter bliver 8-9 måneder sættes yderligere ned til 3 amninger dagligt.
Det er meget flot at din datter sover igennem om natten, det er mere end man kan forvente med den alder hun har og det er rigtig dejligt for jer. Det kan dog godt være at det på sigt blive nødvendigt at indføre en amning sen aften inden midnat, så hun bliver fyldt godt op der og kan springe amningen midt nat over .. men lige nu lyder det som om at planen med amning midt nat fungerer og derfor har jeg bibeholdt den rytme i den plan jeg sender til dig.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor











