Brev:
Spiser ikke til frokost, vægtforøgelse og flaskenedtrapning

Kære Helen
Så har jeg virkelig brug for endnu et par gode råd og input fra dig!
Det går egentlig rigtig godt med begge unger. De er blandt andet begyndt at sove bedre om natten og skal starte i dagpleje i næste uge, hvilket jeg er meget spændt på.
Mine spørgsmål handler primært om frokosten, som altid stiller store krav til min tålmodighed… Her serverer jeg brødhapser med forskelligt pålæg. Fx avocadomos, makrel, humus, leverpostej, torskerogn eller smøreost. Jeg har forsøgt med bondebrød og diverse alm. rugbrødsskiver uden kerner. MEN de spiser nærmest ingenting, nogle gange kun 2-4 små hapser, hvilket de jo ikke kan blive mætte af.
Min pige skal oven i købet have MEGET små bidder. Dette gælder især med brød. Hun sidder bare og spytter det hele ud igen næsten uanset pålæg. Hvis jeg giver hende noget i hånden, tager hun det op og smider det på gulvet. Drengen skal ”distraheres” med fx en brødskorpe, som han kan sidde med selv, så han ”glemmer”, at han ikke gider spise. Ellers kniber han bare munden sammen. Han kan godt spise lidt hapser selv, men gider ikke altid. Tænker at det måske er noget selvstændigheds-noget. Pålæg, som de har spist ok af den ene dag, kan de afvise den næste.
Det er vigtigt, at især min pige får tilstrækkeligt med næring, idet hun skal øge sin vægt (vejer 6,8 kg). Vi har været til diætist på hospitalet og skal nu berige hendes kost med ekstra kalorier. Dvs. ekstra fedtstof, saftevand, fløde, kiks, fedt pålæg m.m. Det er meget let morgen og aften, hvor de får skemad, men jeg savner lidt ideer til frokost og mellemmåltider. Er ikke så glad for at give hende sukker. Jeg skal også give dagplejemoren en kostplan.
Mine spørgsmål er så:
Skal jeg fastholde brødhapser og pålæg til frokost og leve med, at de ikke spiser ret meget?
Har du forslag til alternativer, eller skal jeg supplere med anden mad efter brødet fx skemad?
Mange madplaner til babyer i den ...
... alder indeholder en masse måltider/mellemmåltider, som jeg har svært ved at få plads til (se vores plan nedenfor). Det undrer mig derfor, hvis de ikke skulle være sultne til frokost?
Har du nogen ideer til kalorierig mad (frokost og mellemmåltider), uden at jeg får vænnet min pige til for meget sukker i maden eller kræsenhed?
Hvad med MME? De seneste nætter har de sovet fra ca. 19.30 til 5.20 i træk, hvorfor de ikke får midnatsflaske. Får de en flaske omkring 5-5.30 tager det appetit fra morgenmaden kl. 7. Hvordan skærer jeg bedst muligt ned på MME (frem mod et års alderen) og tilfører mælk i løbet af dagen i stedet, så de får den mængde, de skal have? Min pige er god til at drikke af kop, men min dreng gider ikke rigtig (kan godt).
Vores dagsplan:
Kl. 7 – havregrød lavet på sødmælk med moset banan og fedtstof
Kl. 8.15/8.30 – MME 50-100 ml. før formiddagslur. Sover ofte 2-3 timer.
Kl. 12. – Frokost rugbrødshapser med diverse pålæg, avocadomos på ske, brødskorper, sødmælk af kop
Kl. 13.30 eller senere – eftermiddagslur 1 time
Kl. 15 – eftermiddagsmåltid. Til drengen tykmælk med havregryn og frugtmos, til pigen frugtyoghurt med havregryn og flødeskum.
Kl. 18 – Aftensmad. Grov grøntsagsmos med kød eller rester fra vores mad dagen før (fx kødsovs, laks, ris, pasta) med ekstra fedtstof. Her spiser de ofte godt, især hvis det er ret findelt mad (ikke blendet). Mælk af kop.
Kl. 19-19.30 – MME 180 ml.
Herefter plejer de at få en flaske igen, når de vågner i løbet af natten. 180 ml.
Nå ja, lige et spørgsmål mere :-). Min pige sidder fint og kan godt sidde længe og lege. De sidste par dage er det dog som om, hun falder lidt sammen i ryggen, når hun sidder. Er det for belastende for hende at sidde (vi taler ikke om flere timer eller noget)? Skal vi lægge hende mere på maven igen, selvom hun brokker sig? Hun kravler ikke.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





