Svar: Motorik, mad- og soveplan
Hej med dig
Det er en rigtig god idé at øge din drengs indtag af skemad og det vil som du siger være rigtig fint at indføre havregrød eller øllebrød (du kan variere) om morgenen, som morgenmad. Disse grødtyper har ofte en rigtig fin virkning på maven. Derudover kan du de dage, hvor du giver havregrød om morgenen, f.eks. give øllebrød til frokost og de dage hvor du giver øllebrød om morgenen, kan du give grøntsagsmos til frokost. Du kan også bare vælge at tilbyde grød om morgenen og grøntsagsmos til frokost og aften - det afhænger helt af hvordan hans mave fungerer bedst.
Det vil være rigtig godt at du nu også begynder at variere indtaget af grøntsager mere. Det er vigtigt for at holde maven igang og han må også meget gerne få lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og laver du lidt sovs om aftenen til jer selv, så kan han også få lidt af dette på sin mos. Rodfrugtsmos er ofte et hit hos børn - du kan lave det selv eller købe det på glas.
Det er også helt fint at tilbyde ham frugtmos, hold igen med banan, som kan virke lidt forstoppende på nogle børn. Giv i stedet sveskemos, ferskenmos og lignende. I kan lave det selv eller købe det på glas. Giv ham også gerne frisk frugt i hånden. Start med den bløde frugt - det kan være appelsinbåde, stykker af melon, blomme, fersken, nektarin og lignende.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Lidt frugtmos med jerntilskud, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Kan stille og roligt også begynde at få lidt brødskorper, agurkeskiver eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Ammes
Powernap begynder at kunne blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad. Tilbydes igen lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Forsøge at undvære amning
Når du forsøger at springe amningen over midt nat, så er det naturligvis vigtigt at du sikrer dig at han har fået, hvad han behøver i løbet af dagen. Følger du ovenstående plan burde dette være tilfældet og han har ernæringsmæssigt ikke behov for mælk midt om natten mere.
Du skal passe på med at tilbyde sutten i stedet for. Det er vigtigt at han lærer at ...
... falde i søvn uden at have noget i munden, ellers risikerer du at han fortsat vågner fordi han mangler sutten ...
En blid overgang kan være at du fortsat tilbyder brystet, men gør det meget kortvarigt. Det vil sige at du hele tiden forsøger at trække brystvorten ud af munden og i stedet giver du ham en hånd at holde i, en sutteklud ved ansigtet, kærtegner ham på en bestemt måde, bruger et stille "ssshhh". Altså små ting, som på sigt vil kunne berolige ham i stedet for amning, små ting du kan give ham selvom han sover i sin egen seng. Små ting, som far også kan overtage ...
Det er en god idé at holde mængden af skemad lidt nede, så du er sikker på at han har plads i maven til mælk/væske. Det er vigtigt at han får væske nok for at maven fungerer. Samtidig vil han, hvis han spiser så store mængder skemad at der ikke er plads i maven til væske - naturligt søge brystet ekstra om natten. Så prøv fortsat at holde mængden på 1-1½ dl af gangen, så han stadig vil tage brystet bagefter.
Indtil maven fungerer og kan reguleres via kosten og væskeindtag, så er det godt at give ham laktulose. Det er derfor rigtig fint at I holder fast i det, også selvom en forholdsvis stor mængde er nødvendig. Det vigtigste er at hans mave fungerer. Laktulosen skal udtrappes langsomt, når I forsøger det, men lige nu er det fint at bibeholde den mængde der fungerer.
Med hensyn til at trille, så lyder det som om at han ikke helt er nået dertil endnu ... det skønner jeg fordi du fortæller at han ikke i maveliggende stilling kommer op på albuerne.
Det er rigtig vigtigt at I tumler med ham, sørger for at trille ham rundt, danser med ham, svinger ham, giver ham 'luftture', gynger ham osv. Jo mere i kan bevæge ham i alle retninger jo bedre er det for hans motoriske udvikling videre frem og så skal han naturligvis fortsat lægges på maven når han er vågen.
Hvis han slet ikke viser interesse for at begynde at trille eller viser tegn på at ville støtte mere på sine arme, så synes jeg du skal tale med lægen eller sundhedsplejersken. Jeg mener at der i kommunen hvor du bor, er børnefysioterapeuter ansat, som kan undersøge din dreng og give dig råd og vejledning omkring hvordan du kan styrke hans motorik.
Men lige nu skal du fokusere på at han skal tumles med, jo mere jo bedre og lad os så se om ikke det stille og roligt kommer, som du selv skriver, så kom han sent igang med at ligge på maven og det kan sagtens spille ind:o)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham og fortsat god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre







