Svar: Søskendejalousi - 23 mdr.

---

Kære mor

Der er ingen tvivl om at det som udgangspunkt er rigtig dejligt at have søskende og at jeres to børn lærer og vil lære rigtig meget af hinanden. Især når der ikke er mere en knap 2 års mellemrum og den ældste er en dreng og den yngste en pige ... Men når det er sagt, så er det bestemt ikke uden konflikter og netop konflikterne er også med til at udvikle dem, selvom det nogle gange er rigtig hårdt og kan være svært at se det positive ved det.

Det er som du skriver rigtig svært at være storebror og det kan ikke undgås at han nogle gange vil føle sig tilsidesat i forhold til sin lillesøster og han vil naturligt tvivle på om du/I holder ligeså meget af ham, som I holder af hende. Det er meget vigtigt at I tager søskendejalousi alvorligt . I skal lægge mærke til hvordan jeres dreng har det, hvordan han reagerer, hvordan ser han ud, hvilke signaler sender han, når han f.eks. ser at du sidder med lillesøster og ammer? Det er også meget vigtigt at I er opmærksomme på, hvad der kan ske, når og hvis de to børn er alene sammen - ikke fordi I skal går rundt og være bange for at han gør skade på hende, men I skal være opmærksomme på at hvis han kan finde på at slå hende, når du er der, så kan han måske også finde på det, når I ikke er til stede.

Det giver en voldsom følelse i jeres dreng, en smerte hos ham, at se dig sidde og amme. At se dig sidde og have så tæt og nær kontakt med et andet menneske. Han ser sin søster som en rival, hvilket er helt naturligt. Han har jo ikke bedt om at hun skulle være en del af jeres familie og når han ser jer sidde tæt sammen så opstår følelsen " de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig". Han føler ikke at han er den foretrukne, han føler sig usynlig i forhold til sin lillesøster, han føler at pladsen i dit hjerte er for usikker ... Det er søskendejalousi og det er et eller andet sted helt normalt.

Det betyder ikke at det er sådan, det betyder ikke at han ikke får ligeså meget opmærksomhed, nærhed, kontakt - nogle gange får han måske netop mere fordi man er opmærksom på det - men det ændrer ikke ved at han føler sådan.

Jeres dreng har naturligvis behov for at vide at han er elsket overalt på jorden og det skal I ikke undgå at fortælle ham. Han skal mærke at han er noget ganske særligt netop fordi han er den han er. Prøv at nurse ham lidt, lad være at stille alt for store forventninger til ham, selvom I godt ved at han kan nogle ting selv, så prøv i en periode at hjælpe ham lidt mere, vær lidt mere til rådighed. Samtidig med at I ...

---

---

... naturligvis også skal have regler og sætte grænser. Han skal naturligvis vide, at det ikke er okay at slå.

Han vil naturligt i kraft af sin alder vise mere og mere selvstændighed og egen vilje og at nurse ham og rumme ham, er ikke det samme som at han ikke skal have grænser. Der skal stadig være regler, han skal stadig opdrages. Men det skal være med respekt for hans lille personlighed og den svære fase som han går igennem lige nu.

At det er svært for ham at blive afleveret og hentet i vuggestuen, hænger også sammen med hans alder og udvikling. Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - vuggestuen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.

---

---

Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært for din dreng at finde ud af gå fra mor til vuggestue. Det gør ondt på ham, når han bliver afleveret, det er svært at sige farvel og så græder han og er ked af det. Det er så ligeså svært om ikke endnu sværere at blive hentet, han har svært ved at finde sin rolle, svært ved at finde ud af hvad han skal.

Du fortæller at de i institutionen har sagt at det måske vil være godt med korte dage og det kan naturligvis være rigtigt. Det er fint, hvis du en gang imellem kan hente ham tidligere - modsat tænker jeg dog også at det måske kan være lidt et frirum for ham at være i vuggestuen. Der har han jo fuldstændig samme rolle som tidligere, leger med de andre som han plejer - der glider han bare ind i mængden og det er lettere for ham, det kræver ikke så meget energi.

Der hjemme er tingene anderledes end før. Han har ligepludselig en ny rolle som storebror, en rolle som er svær for ham, som tager tid at finde ud af. Det kræver en anden form for ressourcer at være hjemme. På den måde kan det også nogle gange være et frirum for ham at være i vuggestuen og jeg tænker derfor også at du måske skulle prøve at lade ham være der længe - lade ham lege sine lege ud, lade ham bruge sig selv og så hente ham, når han leget rigtig meget ...

En masse tanker herfra, som jeg håber du kan bruge lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---