Svar: Sover ikke alene, ingen afføring
Kære Mor
Det er rigtigt at børn der bliver ammet kan have lang tid imellem deres afføringer uden at det behøver være særlig problematisk. Barnet optager simpelthen al næring fra mælken og der er ikke ret mange affaldsstoffer, som skal udskilles som afføring. Anderledes er det, når børn får modermælkserstatning - her er det vigtigt at barnet har afføring ca. en gang i døgnet.
Det lyder umiddelbart som en god idé at begynde med lidt skemad. Rent aldersmæssigt er det fint at starte når barnet er godt 5 måneder gammelt. Din dreng skal dog også virke interesseret og parat - han skal holde sit hoved, dreje det bevidst efter skeen og åbne munden, når du nærmer dig med skeen ved hans mund. Han må samtidig også gerne virke mere sulten, søge brystet lidt hyppigere, spise hyppigere om natten osv. Det er nogle af de tegn som peger på at han er ved at være parat til noget andet end mælk.
Det vil være rigtig fint at starte med lidt grød til frokost. Start med 4-5 skefulde, tilbyd vand ved siden af og tilbyd så amning efterfølgende inden han puttes til middagslur. Øg ham langsomt i mængde over nogle dage. Når han begynder at kunne spise 1/2-3/4 dl uden problemer, så begynder du at tilbyde ham skemad 2 gange dagligt, - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er således bedre at give ham 1/2-3/4dl 2 gange dagligt og følge efter med mælk, end at tilbyde ham 1-1½ dl. 1 gang dagligt og han så ikke får mælk efterfølgende.
At gøre det på denne måde vil hjælpe med til at holde maven igang og vil samtidig sikre ham en variation af forskellige fødevarer. Det vil være fint at du varierer grøden, smagen og konsistensen lidt ved at bruge lidt forskellig frugtmos eller bærmos som topping. Hold igen med banan, brug i stedet gerne lidt æble, pære, ...
... bær, evt. sveskemos på grøden.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Powernapper evt. ½ times tid
Aften 18: Her begynder du med lidt grøntsagsmos, når I når til 2 måltider skemad dagligt, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. tidspunktet afhænger af hvorvidt han har taget 3 lur eller ej og du må regulere ind efter det.
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Begynder måske at kunne undvære amning i dette tidsrum, mange børn er dog 6 måneder inden de helt kan undvære amning om natten.
Det er rigtigt at man ikke kan forkæle et barn med omsorg og kærlighed, men det betyder ikke at man ikke kan komme til at give barnet dårlige vaner:o) Når du putter din dreng er det helt fint at du ammer ham inden, som du også ser at jeg skriver i dagsplanen, men det er vigtigt at du lægger ham fra dig, tager ham fra brystet inden han falder i søvn. Han skal altså puttes fra din favn ned i barnevognen eller sengen imens han stadig registrerer at du ligger ham der, men hvor han stadig er så træt at han kan falde i søvn ved at du holder dine hænder på ham, vugger ham lidt, giver ham en sut eller lignende.
Lige nu oplever han at falde i søvn i din favn og så bliver han naturligvis ked af det, når han vågner op og finder ud af at du lægger ham et andet sted. Han skal altså væk fra brystet inden han sover dybt.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke - og så lyder det som om at jeres rejser er gået rigtig godt - dejligt for jer alle tre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







