Brev:
Kræsne børn - sødmælk eller letmælk?
Hej
Tusind tak for en fantastisk god brevkasse. Jeg har flere spørgsmål vedr. kost, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg har tvillingedrenge på 2 år og 2 mdr. (Marius og Adrian), og jeg er efterhånden ved at blive lidt bekymret over deres temmelig ensidige kost. Efter min opfattelse er de meget kræsne. Allerførst skal det siges, at de er helt raske og meget energiske, og de vejer ca. 12,5 og 13 kg.
Som regel vil de aldrig smage på noget nyt, jeg kan ikke få dem til at spise kød, og især Marius er heller ikke meget for at spise grøntsager (kun agurker og majs). Hvis han skulle bestemme, ville han leve af hvidt brød med smør og pasta. De spiser dog frugt med stor fornøjelse.
Jeg gør meget ud af at lave indbydende og sund mad, og det undrer mig, at de ikke er nysgerrige efter at smage på nye madvarer. Det er jo ærgeligt at smide mad ud dag efter dag.
De spiser havregrød med frugtmos og banan om morgenen, rugbrød til frokost i deres dagpleje (de kan ikke lide pålæg, kun smøreost og figenpålæg), og så laver jeg næsten altid kartoffelmos (for det meste baseret på flere slags rodfrugter), ris eller pasta til aftensmad. De spytter alle former for almindelig kogte grøntsager ud. De får som regel frugt eller yoghurt som ...
... mellemmåltid. De får ingen søde sager i løbet af dagen - kun undtagelsesvis ved særlige lejligheder.
Drengene er født i Skotland (hvor "far" og jeg var alene med dem til de var ca. 14 mdr) - derfor er de ikke i denne alder blevet introduceret for f.eks. leverpostej.
De får altid mælk og vand til måltiderne og i løbet af dagen. Jeg har altid været af den opfattelse, at små børn indtil 3 års alderen skal have sødmælk, men jeg synes også at have læst, at man nu anbefaler letmælk til de 1-3 årige. Er det sødmælken, der mætter mine drenge for meget?
Og så et sidste spørgsmål. Jeg kan forstå at ny forskning har vist, at børn under 3 år maks. må få 50 g rosiner om ugen (svarende til ca. 3 små pakker). Gælder dette så også for figenpålæg? (det er jo også tørret frugt).
Mine drenge har heller ikke været nemme sovebørn (det må jeg vist skrive om i en anden mail), men jeg har i den sidste tid spekuleret lidt på, om det kunne være relateret til kosten. Men som sagt, de får ikke søde sager eller sukkerholdige drikke.
Mange hilsner fra en lidt "madtræt" tvillingemor, der ikke har sovet i 2 år.
Tine
PS: Eftersom drengene er født i Skotland, har jeg aldrig haft kontakt til en sundhedsplejerske eller mødregruppe i Danmark.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.