Svar: At sove selv og vælge sutteflaske af glas?
Kære Tanja
Dejligt at det går så meget bedre hos jer:o)
Det er er en rigtig god idé at putte jeres dreng i liften og stille den afsides. Det er sådan at helt små børn ikke kan lukke lyde ude ligesom vi voksne kan - de hører ligesom alt, fjernsynet, de voksne der snakker og ler, en hund der gør osv. Det er derfor en rigtig god idé at I om aftenen stiller jeres dreng ind i et tilstødende lokale, når han sover, så han på den måde får lidt ro og I voksne kan så også bedre tale sammen:o)
I skal selvfølgelig stadig se til ham og holde øje med at han er okay. Et ekstra plus er også at soveværelset kan være lidt mere køligt end resten af huset, han har bedst af ikke at sove for varmt :o)
Med hensyn til valg af sutteflaske, så er det sådan at flasker af glas kan være et godt og miljøvenligt alternativ til flasker af plast. Plastflasker er ofte lavet af polycarbonat. Når plasten bliver ...
... slidt, frigiver den små mængder bisphenol A, som anses for at kunne være hormonforstyrrende. Danmarks Fødevareforskning mener dog ikke at der er grund til bekymring over afsmitning, da indholdet ligger under de tilladte grænseværdier. Slidte eller uklare flasker af polycarbonatplast bør dog altid kasseres og man bør generelt undgå plastflasker med påtrykte billeder af pvc. Det kan afgive stoffer, når flasken bliver slidt.
Du kan godt bruge lidt mme til sovetår, hvis du ikke lige har malket ud. Din dreng får jo i forvejen både grøn og blå allomin og du kan sagtens give ham lidt af dette. Du skal dog være opmærksom på at jo mere flaske og modermælkserstatning du giver, jo mindre du stimulerer brystet og malker ud, jo hurtigere vil din amning stoppe. Hvis du har det fint med det, så er det også fint med mig ...:o)
Fortsat held og lykke - og tro mig, jeg er også glad for jer forældre ..:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








