Annonce

Annonce

Svar: Mos, mælkeallergi og sutteflaske


25. august 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Katja

Nogle børn klarer fint at spise store mængder skemad og indtager derefter også masser af mælk ved brystet. Men det er min erfaring at man skal passe på ikke bare at fylde barnet med mos og grød med den alder din dreng har. Mælkebehovet og dermed også væskebehovet er fortsat meget stort og får barnet så meget skemad at det tager pladsen op for mælk og dermed væskeindtag så sker det du beskriver - maden virker som en prop og barnet får forstoppelse.

Derfor råder jeg altid forældre til at øge barnets indtag stille og roligt, så man lige får en fornemmelse af, hvordan barnets mave fungere og hvor meget mad, barnet kan tåle. Det er her mit indtryk at de fleste børn har det bedst med at få en lille dl. 2-3 gange dagligt og plads i maven til mælk efterfølgende. Derudover vand af kop og fortsat amning 6 gange i døgnet som tidligere. Som du kan se ud af planen jeg har sendt dig :o)

Med hensyn til mælkeallergi, så behøver det ikke være det, der er tale om her. Det lyder snarere som om at Sebastians hud reagerer på maden han får, det man kalder for kontaktallergi. Det har ikke noget med rigtig allergi at gøre, men er en hudreaktion, hud irritation, som tit kommer, når børn spiser forskellige fødevarer. Det ses f.eks. ofte tit hvis børn spiser tomat, men også kartoffelmos og visse former for grød og grønt kan give denne rødmen omkring munden.

Man kan forebygge lidt ved at smøre barnet med lidt vaseline eller lignende som lægger en hinden på huden og dermed forhindrer at de irriterende stoffer i maden trækker ind i huden. Man kan også være forholdsvis hurtig med en våd klud og vaske barnet ligeså snart det er færdig med at spise.

Det er naturligvis lidt mistænkeligt at han reagerer mest, når der er mme i grød og mos og ikke får samme reaktion ved anden mad ... derfor er det rigtig fint at I nu er henvist videre til en hudlæge, der kan undersøge om der er grund til at mistænke allergi her.

Børn der har mælkeallergi vil dog ofte også have andre symptomer. Det vil ofte være nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.

Jeg er også bange for at din dreng ikke vil tage profylac eller nutramigen, hvis det viser sig nødvendigt. Han har en alder nu, hvor han helt klart foretrækker den ægte vare og derfor vil han højst sandsynligt afvise både flaske og smagen af specielerstatning ... Det smager ikke særlig godt. Viser der sig at være tale om mælkeallergi, så vil du derfor sandsynligvis være 'tvunget' til amning indtil han er 12 måneder, selvom du ...


Annonce

... næsten ikke orker det. Heldigvis nedsættes ammefrekvensen jo lidt hele tiden i takt med at han bliver ældre.

Hvis der ikke er tale om mælkeallergi, eller hvis der evt. 'kun' er tale om mælkeintolerance, så kan I måske forsøge med Nan H.A. med god effekt. Den smager bedre end speciel-erstatninger og mælkeproteinerne er i den delvist spaltet, så barnet tåler dem bedre.

Der findes en speciel grød, Sinlac hedder den, som man kan købe på apoteket. Den er fuldstændig fri for komælksprotein og lactose. Når din dreng bliver ældre kan du lave havregrød og øllebrød ved kun at bruge vand ...

Grøntsagsmos og frugtmos købt på glas indeholder ofte heller ikke mælk eller mælkeprotein. Det fremgår af glassets indholdsdeklaration, hvis der er brugt komælk. Så her har du mulighed for at finde gode produkter, som alternativ til det hjemmelavede. Både Hipp og Nestle laver økologisk babymos på glas som ikke indeholder mælk.

Det har tidligere været muligt at købe industrielle grødprodukter, hvor man selv skulle tilsætte mælk. Hipp har bla. haft en sådan risgrød. Det var for mig at se et genialt produkt, fordi det netop gav mulighed for at man kunne lave grøden på modermælk, speciel erstatning eller alm. mme - hvad ens behov nu var. Desværre var de fleste forældre ikke så begejstrede, måske var det for besværligt fremfor bare at bruge vand - salget af produktet var ikke højt nok og derfor blev det taget af markedet ...:o(


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til flaske og lære din dreng at tage dette, så er det vigtigt at han lærer det nu, hvis det er vigtigt for dig. Jo ældre han bliver, jo mere bevidst bliver han også og jo sværere bliver det for dig at få ham til at tage den.

Det er fint at forsøge med udmalket modermælk, det er også en god idé at lade far eller en anden forsøge sig, da andre ikke forbindes med amning. Så er det en god idé at forsøge med forskellige flaskesutter. Hvis I bruger en silikonesut nu, så prøv med en anatomisk naturgummisut med ventil og omvendt. Jeg ved at nogle familier har haft glæde af Nuk, Nuby eller Pigeon sutteflasker, når barnet ikke har ville tage imod.

Man kan også søde modermælkserstatningen lidt. Det hjælper nogle gange og du kan her blande 1 tsk sukker i 100ml mælk. Sukkeret skal naturligvis trappes ud igen.

Det læres nogle gange bedst på det tidspunkt hvor jeres dreng halvsover og plejer at spise mere eller mindre i søvne. Det vil sige f.eks. sen aften omkring midnat. Andre gange læres det bedst i løbet af dagen eller hvis du ikke er hjemme og far tager over og muligheden kun er en flaske ... Desværre ikke nogen faste regler her :o)

Jeg håber mine svar og tanker denne gang også hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce