Svar: Barn nummer 2

---

Hej med dig

Tak for dine tanker:o)

Jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig og håber du kan bruge det til noget ... :)

Som udgangspunkt tænker jeg at man ikke skal få barn nummer to for det første barns skyld. Man skal få barn nummer to, fordi man som forældre har lyst til at have 2 børn, opleve de glæder og udfordringer det giver. Det betyder ikke at børn, søskende, ikke vil have glæde af hinanden, for det har de bestemt - men det skal være forældrenes lyst til flere børn, der skal være det drivende element. Selvom søskende er dejlige at have, så er det ikke nødvendigt at have søskende. Man kan have et rigtigt dejligt liv som enebarn og det at være 'den eneste' kan have mange fordele.

Nogle har lyst til at få deres børn meget hurtigt efter hinanden og vægter lille aldersforskel. Så kan børnene lege sammen på en anden måde, man har bleperioden samtidig osv. Andre vælger at nyde deres første barn i nogle år, inden en lille ny sættes i verden og det lyder som om at det sidste, vil være rigtig godt for jer...

Det har naturligvis noget at sige, hvor gammel man selv er (det biologiske ur tikker), hvor let man har ved at blive og være gravid. Hvis man f.eks. ved at man højst sandsynligt vil blive sygemeldt størstedelen af graviditeten, så vil det være en god idé at det ældste barn når at blive nogle år, inden man sætter næste barn i verden. Simpelthen fordi det ældste barn så vil være mere selvhjulpen og også vil kunne forstå at tage hensyn på en anden måde.

Jeres datter er 2 år nu og jeg synes det er rigtig dejligt at I har talt om at få et barn mere. Jeg synes også det er dejligt at du kan mærke lysten stiger lidt i takt med at I nu har taget beslutningen, men det lyder stadig som om at I måske skal give det lidt til. Der sker jo ikke spor ved at Fiona bliver ...

---

---

... 4 år inden I får nummer 2. Så vil du for det første kunne nyde hende fuldt ud nu, hvor der sker rigtig meget med hende og du vil kunne give hende den omsorg og opmærksomhed hun har behov for netop i 2-3 års alderen, hvor hun virkelig øver sin selvstændighed. Det er en alder, der kræver stor tålmodighed og mange ressourcer og overblik ...

Når hun bliver 4, så er hun 'stor' på en helt anden måde. Hun vil rent fysisk have mistet sit buttede babypræg (hvilket måske vil pirrer lidt til lysten at få en ny baby), de konflikter og vredesudbrud man ofte oplever i 2-3 års alderen aftager ofte, når barnet er 4 år, hun vil verbalt kunne give udtryk for sine følelser og frustration, I vil tale sammen på en helt anden måde end nu. Hun vil være renlig og hun vil måske også selv begynde at interessere sig lidt for babyer - andre i børnehaven får måske små søskende, hun leger baby med sine dukker, begynder at stille lidt større spørgsmål til livet "hvor kommer vi egentlig fra?" og "hvad sker der, når man dør?".

---

---

Mit umiddelbare råd til dig er, at I taler om og begynder at ønske jer at få en lille en til. Men tag den tid det tager og vær parat når det så sker. Det behøver ikke være lige nu, I kan sagtens vente lidt med at forsøge og så kan I alle 3 blive lidt mere klar. Det gør ikke noget, hvis Fiona bliver 3½-4 år inden en lille ny kommer - giv det tid, så du mærker at nu er du parat - det her vil du rigtig gerne:o)

Hvis man i hjertet kan mærke at det her er rigtigt, det er den rigtige beslutning, det er det jeg/vi vil, så vil man også lettere kunne klare de udfordringer der kommer, når man går fra at være 3 til at være 4 ...

Håber mine tanker hjælper lidt på vej, rigtig meget held og lykke og jeg glæder mig da til at høre, når en lille ny er på vej - uanset hvornår det så bliver :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---