Annonce

Annonce

Svar: Bevidst om hvor mor og far er når man skal sove mv.


23. august 2008

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Pia

Sygdom kan vælte selv de bedste sovevaner, desværre:o) Det er dog godt at høre at det går lidt bedre, trods skoldkopper og det er fint at du er opmærksom på det med sutten :o)

Det er fint med juniordynen, den ligger lidt mere omkring ham og det er fint at bruge den, især nu hvor det ikke længere er helt så varmt om natten.

Børns bevidsthed omkring at man går, kommer tilbage osv. udvikles hele tiden og der er naturligvis forskel på det er et barn på et par måneder, 8-10 måneder eller et barn over et år. Jo ældre barnet er, jo bedre vil det kunne forholde sig til at man er lige inde ved siden af og vil ikke føle sig forladt.

Jeg har dog læst, ikke at det så nødvendigvis er rigtigt, men det er hvad jeg ved :), at børn faktisk først er i stand til at forholde sig til at "mor og far er i stuen, lige inden på den anden side af væggen", når de er omkring 16 måneder gamle. Indtil da vil mange børn være meget usikre, når man går og have behov for at man går frem og tilbage, viser dem at man stadig er der, at de trygt kan lægge sig til at sove osv.

Man kan naturligvis sagtens forestille sig at der også på dette punkt er individuelle forskelligheder. Det har sandsynligvis noget at sige om man har et barn der kravler og gå meget tidligt eller meget sent. Nogle børn vil jo motorisk i en alder af måske kun 10 måneder kunne følge efter forældrene ind i et andet rum og det vil naturligvis give dem en læring og erfaring om at man er der, hvis de søger efter en og således ikke er helt forsvundet. Andre begynder dog ikke at bevæge sig særlig meget rundt før de er 14 måneder og de vil måske have sværere ved at forholde sig til hvor ...


Annonce

... mor går hen, når hun pludselig går ud af døren ... bare en tanke :o)

Med hensyn til hovedpude, så anbefales dette normalt først når barnet selv beder om det. De fleste børn har ikke behov for en rigtig pude før i 2 års alderen, hvor deres hoved er så stort at det også har behov for støtte om natten. Vi bruger hovedpuden for at støtte vores hoved om natten ...

Når man vælger hovedpude til sit barn, så er det vigtigt at den stadig er i børnestørrelse og ikke for tyk. Man kan købe specielle børnepuder.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Din dreng er ikke så gammel at han umiddelbart vil have behov for en pude, og derfor er det fint at lade ham sove uden. Men du vil sandsynligvis opdage, når han begynder at få behov, ofte tager barnet måske din pude og bruger den, eller bruger en bamse som han har i sin seng, bruger sin dyne eller lignende og her skal han naturligvis have lov til at få en pude, der passer til ham.

Med hensyn til at spise med bestik, så er børn her også meget forskellige. De fleste børn vil i 7-10 måneders alderen kunne spise med en gaffel, de fleste er dog noget ældre inden de mestrer at spise med en ske - ofte 15-16 måneder gamle.

I lang tid vælger mange børn fortsat at bruge fingrene, det er naturligt og let for dem. Børn skal dog også opdrages og derfor er det udmærket at lade dem forsøge med lidt bestik også, så de stille og roligt lærer at spise, som vi gerne vil have dem til. I forhold til jeres drengs alder, så vil det altså umiddelbart være fint med en gaffel og hans fingre. Og i takt med at han bliver ældre, kan han så begynde at spise selv med en ske:o)

Jeg håber ovenstående giver lidt rettesnor videre frem:o) Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce