Svar: Vil sove i vores seng - 22 mdr.
Kære Marianne
Jeg kan godt se at det er problematisk, hvis jeres dreng falder ud af sengen, men mon ikke han mere eller mindre i søvne klatrer ud, fordi han søger jer ... :o) Jeg synes i hvert fald at det som udgangspunkt lyder som en rigtig god idé med en seng uden tremmer og det er netop vigtigt at give ham den tryghed, at han kan komme ind til jer, når han vågner og har behov.
Børn vil i jeres drengs alder ofte vågne om natten og kan have lidt mareridt lignende drømme. De oplever verden meget stor og begynder at få lidt fare-fornemmelse. Det går pludselig op for dem at verden kan være farlig - de kan falde og slå sig, de klatrer op men kan ikke selv komme ned, andre børn tager legetøj fra dem, skubber til dem osv. Og alt det de pludselig oplever skal bearbejdes i drømme og det giver en naturlig urolig søvn og ofte med gråd og skrig i søvne ...
Dertil kommer at børn i 2-3 års alderen ofte også begynder at blive lidt bange for mørke og for små dyr. Det er derfor vigtigt at man tænder en lille natlampe og holder døren åben, så barnet føler sig fuldstændig tryg ved at skulle sove - og det er her vigtigt at barnet også føler tryghed ved at kunne komme ud af sin seng.
Jeg mener som udgangspunkt at børn skal have lov til at komme ind til forældrene om natten, når de vågner af en drøm og har brug for tryghed og nærhed for at ...
... sove videre. Det er en periode og det er vigtigt at give barnet den nærhed, det har behov for. Det ville nok være en fordel, hvis vi sov i sengen som var 4x4 meter, for så var der plads til alle, men sådan har de fleste af os ikke indrette os og derfor er det tit sådan at pladsen bliver for trang og alle (i hvert fald forældrene) sover meget dårligt.
Det kan nogle gange lade sig gøre at flytte barnet tilbage til egen seng igen. Du kan altså godt være heldig at han, når han har sovet lidt hos jer og du synes pladsen er for trang, at du så kan bære ham ind i hans seng igen, hvor han så kan sove videre til næste morgen tidlig. Det er et forsøg værd.
Et andet alternativ er at have en madras på gulvet i soveværelset. På den måde får han lov til at komme ind til jer, få den nærhed og tryghed han behøver og du kan samtidig ligge og holde ham lidt i hånden osv. fra din side af sengen - men han sover for sig selv og ingen mangler plads. Det er også lettere at komme fra en madras til egen seng, end det er at komme fra smørhullet mellem mor og far til egen seng:o)
Lige nu har han brug for jeres nærhed og skal naturligvis trøstes, beroliges og have lov til at komme ind til jer. I skal så overveje, hvordan I kommer lidt videre derfra og jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











