Svar: Skemad, badning efter mad og på tur
Kære Dorte
Den bevægelse din datter laver med maven, trækker den ind og ud, rokker med overkroppen osv. lyder umiddelbart til at hun lidt øver sin balance og jeg tænker at du måske skal prøve at tumle lidt mere med hende :o)
Netop fordi hun er født så meget før tid, som hun er, så vil det være rigtig godt at hun blive vendt og drejet, tumlet og danset med - jo mere du kan trille og svinge hende rundt, jo bedre er det. Det stimulerer hendes balancecenter og det vil være rigtig godt for hendes udvikling.
Den bevægelse du beskriver lyder ikke umiddelbart bekymrende, det lyder ikke som kramper eller andet man skal være på vagt overfor. Hun lyder til at være glad og tilfreds når hun gør det og gør det i mange situationer, så jeg tænker at det er fordi hun nu begynder at bevæge sig lidt mere og det må du gerne 'dyrke' lidt :o) Hvis du fortsat bekymrer dig, så synes jeg du skal filme det og vise det til lægen ...
Der er ingen problemer i at bade hende efter hun har spist. Førhen i tiden sagde man altid at der skulle gå en halv time efter man havde spist før ...
... man kunne bade eller gå i vandet. Det passer ikke, det er en skrøne. Når vi spiser, sendes blodet fra hjernen ned til mave-tarmsystemet for at hjælpe til med optagelsen af maden, men det gør ikke at man bliver dårlig, hjernen kan sagtens fungere alligevel.
Hvis børn har problemer med refluks og derfor let får tilbageløb af maden hvis de tumler for meget, så kan det være udmærket at vente lidt inden man mader, men har man ikke disse problemer, så kan man sagtens bade hende, som det passer bedst ind i jeres aftenrytme.
Med hensyn til tur, så lyder det rigtig dejligt og jeg er sikker på at oldemor vil elske at få besøg af Emma og jer:o) I kan til selve turen sagtens medbringe mad på glas. Det kan godt holde sig uden at være på køl, hvis glasset ikke har været åbnet og de fleste produkter kan også serveres uden at blive varmet. Hvis de har børnemad på færgen kan hun naturligvis også få lidt af dette, du kan også medbringe lidt agurkestænger eller lignende hjemmefra, som hun kan sidde og tygge lidt i på færgen:o)
Det skal nok komme til at gå fint, rigtig god tur:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet








