Svar: Skrigture, overspiser
Kære forældre
Jeg kan godt forstå I synes det er hårdt. Det lyder som om at jeres lille pige græder rigtig meget og intet er mere frustrerende - I forsøger jo alt hvad I har lært at få gråden til at stoppe og det føles som om at intet virker - jo måske at lægge hende til brystet, men det kan i ikke gøre, for så er der risiko for at hun overspiser og I har jo fået at vide, at hun ikke må spise mere end hver 3 time ...
Du skriver at din mælkeproduktion er dalet, du kan mærke at tyngden i dine bryster er forsvundet og nu er du efterhånden bange for om hun får mad nok. Jeg tænker at vi er nødt til at lave en plan.
For det første er det vigtigt at du ammer din datter af to omgange. Start med at amme hende fra det ene bryst, lad hende spise godt og effektiv der, lad hende bøvse, skift hende så hun atter vågner lidt op til dåd og bruger lidt energi og tilbyd hende så det modsatte bryst bagefter. Nogle gange vil hun måske kun spise lidt, andre gange afvise fordi hun ikke er mere sulten og atter andre gange spise meget. Det er lige meget - tilbuddet skal være der og hun skal spise hvad hun kan og har lyst til.
Derefter har hun fået, hvad hun har behov for og hun kan så blive puttet med en sut og en sutteklud ved sit ansigt. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper maden igennem systemet. Det vil altså på sigt give lidt ro i maven. Samtidig vil en klud ved ansigtet hjælpe hende til at lukke verden omkring sig ude, så hun bedre kan samle sig fysisk og falde i søvn. Det vil her også være en rigtig god idé at svøbe hende og putte hende svøbt. Du kan evt. overveje at svøbe hende, når du skifter hende og således amme hende svøbt inden du lægger hende fra dig og hun så skal sove. Det at være svøbt vil hjælpe hende til at holde sammen på sig selv så armene ikke basker og hele kroppen kører.
Hvis hun efterfølgende så vågner, skriger og slet ikke kan finde ro, så synes jeg at I skal prøve at give hende lidt kogt vand med sukker. Det er ikke meget hun skal have - måske bare en skefuld. Det kan også være at hun har brug for lidt mere måske 25 ml. Hun kan få det på sprøjte, på ske, af kop eller af en flaske. I koger noget vand og blandingsforholdet er 1 tsk sukker i 100ml kogt vand. Det skal være 37 grader når I giver hende det.
Det er vigtigt at du ...
... forsøger at tage det roligt, jo mere stresset du er, jo mere opkørt og ked af det, jo mere urolig bliver din datter også. Samtidig påvirkes din mælk naturligt også af dit overskud og det er derfor rigtig vigtigt at du lige nu koncentrerer dig om amning og om at slappe af og få lidt hvile. Netop det at amme fra begge sider, vil være med til igen at øge din mælkeproduktion og din datter skal nok få mad nok på denne måde.
Læg dig med hende på dobbeltsengen, rul gardinerne for, åben vinduet så der er frisk og kølig luft i rummet og læg dig så ned og am hende liggende. Prøv at slappe helt af.
Vær opmærksom på at hun ikke er i stand til at lukke lyde ude, hun hører ligesom alt. Prøv derfor at slukke for fjernsyn, køkkenmaskiner osv. i løbet af dagen, så der så vidt muligt er ro omkring hende og hun ikke skal forholde sig til for meget.
Nogle børn har glæde af det der hedder hvid støj. Hvid støj er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid støj er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid støj ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd eller hvid støj.
Man kan købe CD´er med hvid lyd, man kan købe bøger om at svøbe børn osv. Prøv evt. at se i min bogguide under Bøger om søvn. "Sov godt - En Guide til forældre med små børn" indeholder blandt andet disse elementer.
Et lunt omslag på hendes mave kan hjælpe og at cykle med hendes ben, give hende lidt mavemassage, evt. et lunt bad. Få hende til at slappe af i hele kroppen, bære hende hvor hun ligger med maven på fars underarm. Netop denne stilling er rigtig god fordi hun både får lidt varme på maven fra fars arm, men hun får også slappet af I kroppen. Og samtidig så kræver man ikke hendes kontakt - hun kan kigge på verden hvis hun vil, men hun kan også bare lukke øjnene og slappe af.
Lad far ligge med hende på brystkassen, far forbindes ikke med amning og lugter ikke af mælk. Efter amning og hvor I gerne vil have lidt ro på hende og er sikker på at hun har fået, hvad hun har behov for af mad, så lad far give hende lidt sukkervand og en sut og lad far lulle hende til ro.
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder