Svar: I egen seng
Kære Kernefamilie
Det er forskelligt hvor længe bør i 7 måneders alderen kan klare sig igennem uden mælk om natten. Man siger normalt mellem 5-7 timer, altså det der svarer til at han ammes kl. ca 23 og så derefter sover til kl. 05, måske kan han godt sove til 06 ... det må tiden et eller andet sted vise.
Samtidig tænker jeg dog også at det jo handler om at han skal have sit behov for mælk og mad dækket i løbet af dagen. Jo mere han indtager af sit behov i løbet af dag og aften, jo mere vil han kunne undvære om natten.
En plan for dagen til et 7-8 måneders barn kunne se således ud:
Tidlig morgen 05-06: Ammes i mors seng og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, frugtmos eller frisk frugt, ½ bolle eller lidt brødskorper at gnaske i. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og i takt med at han nærmer sig 8 måneder begynde med små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, små stykker af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) og lignende at øve sig på at tygge. Der gives fortsat mos ved siden af mad i stykker. Vand af kop.
Puttes til middagslur, evt med en flaske mme eller en kop mme, det kan også sagtens være at han kan undvære til mor kommer hjem.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, melon, blommer, fersken, kiwi, nektarin og lignende blød frugt). ½ bolle med lidt smør, brødskorper, ost i stænger eller lignende at gnaske i. Vand af kop.
Kan evt ammes, når mor kommer hjem, ulempen ved dette er dog at den amning meget hurtigt tager pladsen op for den rigtige mad ...
... ...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og mere og mere mad i stykker, kogte blomkål og broccolibuketter i hånden, kartoffelbåde og lignende at sidde med selv. Sovs af forskellig slags. Vand af kop.
Mange børn har i denne alder glæde af en portion godnatgrød som afslutning på dagen. Det afhænger naturligvis af hvor meget aftensmad han spiser.
Puttes til natten med amning kl. ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne og sover så til næste morgen tidlig 05-07 ...
Hvis han vågner og har brug for mælk ved 5 tiden, så synes jeg et eller andet sted at det er okay. Han skal bare ikke begynde at flytte tiden frem, så klokken pludselig kun er 4 og så 3. Men netop det at få mælk tidlig morgen kl. 05, giver jo plads til morgengrøden. Ammes han først 6.30-7, så vil han sandsynligvis ikke kunne spise særlig meget grød og for at få sit mælkebehov dækket, så vil han have behov for mælk inden formiddagslur og det vil igen påvirke indtaget af mad til frokost ...
Det er rigtig fint at far tager over om natten. Far kan give ro, kærtegn, nærhed, vand osv. Alt andet end at amme og med den alder jeres dreng har og hvis I følger ovenstående plan, så behøver han umiddelbart ikke mælk om natten.
Bevar roen, indfør beroligende lyde som "shh" eller "sååå" så han stille og roligt lærer at kunne falde i søvn bare ved dette. Pas på med sut natten igennem, det er naturligt at han taber sin sut, når han sover og kæben slapper af, det betyder ikke at den automatisk skal i munden igen. Indfør evt. en substitut for brystet, det kan være en sutteklud eller en klud der dufter af mor som han kan putte med ved sit ansigt.
Rigtig meget held og lykke med det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











