Svar: Overgang til tremmeseng, skemad, flasker, tøj, leg og amning

---

Kære Ida

Det lyder som om at det alt i alt går rigtig godt hos jer, dejligt! :o)

Med hensyn til overgang fra lift til tremmeseng, så er det fint at stille liften i sengen, så han er vant til at sove det sted og kender og føler sig tryg ved omgivelserne. Derefter må han så puttes direkte i sengen og som du skriver, så vil han måske virke lidt betuttet første gang, men vil stille og roligt blive glad for den ekstra plads omkring sig. Han bliver jo også i stand til at trille og vil der synes det er rart at kunne vende og dreje sig lidt:o)

Med hensyn til madras til børn, så anbefales det at man vælger en fast madras, fordi barnet på et fast og glat underlag bedre vil kunne bruge og udvikle sine muskler. Hvis der i sengen er en fast bund, så anbefales det at vælge en lidt hård madras, da den fordeler stød og slag bedst, hvorimod, hvis det er en seng med tremmebund, så anbefales det at vælge en blødere madras.

Madrassen skal passe fuldstændig til sengens størrelse så der ikke er åbninger i siden, hvor barnet kan få fødder eller fingre i klemme.

Hvis madrassen er lavet af polyurethanskum (skumgummi) så skal den være mindst 5 cm tyk og det er en skrøne at skumgummi-madrasser afgiver giftige dampe.

Det er en fordel, hvis betrækket kan tages af og vaskes, da det ikke kan undgås at barnet gylper, tisser osv. på madrassen.
Der er normalt ikke grund til at investere i en springmadras til barnesengen, da det lille barn ikke kan udnytte madrassens fordele.

Med hensyn til skemad og introduktionstidspunkt, så skriver sundhedsstyrelsen: ""Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet vågner hyppigt og virker mere søgende og selvom du lægger Sylvester hyppigere til brystet og forsøger at øge din mælkemængde, så virker det fortsat ikke nok til at mætte ham. Et andet signal er at han bevidst åbner munden, når du tilbyder d-dråber på en ske. Han er i stand til at holde sit hoved, drejer hovedet og følger maden du maden du spiser med øjnene. Han begynder måske at savle som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom Sylvester måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe ham og lade ham selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hans mave har en mulighed for at følge med.

Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så han får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop så han kan lære at drikke på denne måde.

Hans indtag af grød øges langsomt og når det går godt og han kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde ham skemad 2 gange dagligt. Så kan han få grød til frokost og ...

---

---

... grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så han får noget han kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

Husk at i alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

Flaske, modermælkserstatning og vælling er ikke noget du behøver tilbyde din dreng, hvis han trives med amning og du fortsat gerne vil amme. Han kan altså sagtens få og starte direkte med skemaden og så få dækket sit mælkebehov ved amning ved siden af. Det er dog også sådan at han har brug for modermælk eller mme indtil han er 12 måneder gammel, så hvis du ved med dig selv at så længe vil du ikke amme, så vil det være en god idé at introducere ham for en flaske inden han bliver for gammel. Ellers kan du risikere at han vælger den ægte vare:o)

I forhold til rengøring af flasker, sutter, valg af model osv. så kan du læse min artikel "Når du giver dit barn flaske" som du finder i min artikelsamling.

Med hensyn til tøj, så tænker jeg at det lyder som om at Sylvester har en del tøj på når han sover. Hvor meget han har behov for afhænger naturligvis af hvor varmt I sover, dyne osv. Som udgangspunkt er mellem 16-20 grader en god rumtemperatur, når man skal sove og det er en god idé at lufte ud, så der er frisk luft i rummet inden man går i seng.

Hvad sover du selv i? Hvis du har behov for pyjamas og lange ærmer så har Sylvester det sikkert også og det vil sikkert være nødvendigt i vinterhalvåret, men lige nu, hvor det er forholdsvis varmt, så tænker jeg om ikke en langærmet bodystocking og et par små strømper vil være nok til ham. Altså ikke noget på benene, kun på fødderne ...

Med hensyn til isolering af barnevogn, så kan du godt bruge et lammeskind under madrassen, hvis du har et. Jeg synes dog ikke du behøver købe et lammeskind - det er ikke særlig allergivenligt. I stedet kan man isolere med aviser og nogen vælger også at bruge et isoleringsunderlag som de klipper til. Du ved den type, man bruger når man ligger i telt. I kan evt. købe et i mødregruppen og dele det i et par stykker, så flere får gavn af det samme, så bliver det billigere ...

Det er dog også sådan at de fleste madrasser isolerer meget godt og hvorvidt yderligere isolering er nødvendig afhænger lidt af hvor koldt det bliver og hvad type vogn man har købt. En barnevogn med stålkasse vil naturligt blive mere kold om vinteren end en vogn med stofkasse.

---

---

Med hensyn til bevægelege så kan det være:

- Han ligger på ryggen og du cykler med hans ben imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'.

- Han ligger på ryggen, grib om hans hænder og håndled og lad ham selv være med til at trække sig op i siddende stilling

- Han ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hans hofte og knæ. Lad hans underkrop rulle fra side til side.

- Hjælp ham med at dreje fra side til side, ved at lade ham række efter noget legetøj.

- Liggende på maven kan du dreje legetøj skråt bagud, når han ser efter det, får han overbalance og lærer at komme fra mave til side. Derfra kan du hjælpe ham videre om på ryggen igen.

Legetøj kan være:
Dig selv, barnet selv, spejl, vugge, luftture/gyngeture i f.eks. et lagen, sansetæppe, ting/rangler ophængt, legetøj som ruller. Legetøj med farver og lyde.

Svømning er også rigtig godt, hvis I har mulighed for dette, hvor I bor.

Jeg tror jeg er kommet igennem det hele, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---