Brev:

Blandede følelser omkring at være blevet mor

Hej Helen.

Tak for dit svar om mad til min datter. Jeg prøver at tage de lidt mere roligt, eftersom hun jo trives.

Jeg burde nok tale med min læge (er midt i lægeskift) eller måske en helt anden om det jeg skriver her, men dette er en rar og uforpligtende måde at søge råd, så nu starter jeg hos dig. Min datter er 9 mdr., og jeg er glad og lykkelig for at hun er her og føler hver dag sug i maven af kærlighed til hende, skønt og dejligt!

Jeg har dog helt fra fødslen af hende syntes, at omvæltningen af mit liv har været overvældende, og det har taget meget hårdere på mig at blive mor, end jeg kunne have forestillet mig. Fødslen var totalt ukompliceret, jeg fødte hurtigt og uden smertestillende overhovedet. Jeg var frisk og ikke spor udmattet bagefter....det var bedre end jeg kunne have drømt om, selvom jeg fødte 12 før termin, hvilket kom bag på mig fordi alle andre kvinder i min familie er gået over tid hver gang.

Jeg havde herefter et lidt hårdt startforløb med ammeproblemer, som betød at jeg de første uger måtte bruge ammebrikker, og efterfølgende havde store smerter ved hver amning de første 3 mdr. Men jeg holdt ud og ammede fuldt ud og ammer fortsat, nu uden problemer eller smerter. Jeg ved ikke, om det at jeg fødte før termin satte dybere spor en jeg var klar over. Jeg havde i hvert faæd en følelse af, at jeg ikke helt var "med".

Mange nybagte forældre har nok en følelse af at have svært ved at fatte, at de sidder med deres længe ventede barni armene, men selv under presseveerne følte jeg, at det slet ikke kunne være mig, der lå dér, for jeg skulle jo slet ikke føde endnu, haha....men det skulle jeg jo.

Men følelsen af ikke at at være nået helt til terminen og til at være klar har forfulgt mig siden, synes jeg. Pga hele dette forløb og dernæst det nye liv med manglende søvn, synes jeg det tog lang tid for mig, at komme ud af "efterfødsels-tågen". Først efter amningen gik godt kunne jeg nyde min datter ordentligt, og egentlig først efter det første halve år, følte jeg at der var mere glæde end bekymring, angst og tvivl. Nu, hvor hun er 9 mdr. glæder jeg mig over at være sammen med hende hver dag, men der er til stadighed en følelse af, ikke at være helt mig selv, eller at være kommet helt på benene efter at have fået hende.

Jeg har så mange modsatrettede følelser, og jeg kan mærke, at det trætter mig. Jeg ...

... føler ofte en enorm lettelse, når jeg lægger min datter ud til sine lure, fordi jeg i den grad trænger til fred og pause fra at være på som mor. Det giver mig enormt dårlig samvittighed, at jeg tænker og føler sådan, og jeg oplever samtidig en enorm separationsangst, når jeg tænker på, når hun skal starte i dagpleje.

Jeg føler mig også dårligt tilpas over, at jeg synes alle andre mødre omkring mig har været hurtigere til at komme sig over den nye rolle som mor, og bare lader til at nyde det hele. For mig er der meget stress (hjertebankende følelse) forbundet med moderskabet, og det er måske nok fordi mit ambitionsniveau er højt, men jeg kan ikke komme uden om en hyppigt forkommende følelse af at være lidt bagud ift. førstegangsmødre i min omgangskreds.

Jeg ved ikke, om det er den manglende søvn, men jeg føler mig stadig ret træt om dagen, også når min datter egentlig har sovet ok (dvs. jeg har fået 6 timer sammenhængende), og selvom jeg ofte har energi og tager ud eller får ordnet en masse ting i hjemmet udover min datter, så kan der også være dage, hvor jeg bare kunne sove hele dagen.

Er det normalt, at man kan være så længe om, at komme "til sig selv" efter at have fået et barn? Er det normalt at føle, at det er mindst så hårdt og anstrengende som et fuldtidsjob, at være på barsel? Jeg føler i hvert fald, at mange af mine vågne timer går md at tænke på, at der er mange ting, som jeg kunne/burde gøre bedre.

Jeg tror min, meget meget søde, mand somme tider har svært ved at sætte sig ind i, at jeg kan være så træt, hvis jeg egentlig har sovet ok, og bare har været hjemme med vores datter....og det synes jeg egentlig også selv. Men jeg føler at det bare stadig kræver meget af min særligt følelsesmæssige energi, at være mor, og har også en følelse af stadig at være lidt i hormonel ubalance...sådan lidt præmenstruel i det (har ikke fået min menstruation endnu).

Jeg har derfor brug for at høre fra en, som har haft med mange nybagte mødre at gøre, - er det noget du har hørt før? Alle disse følelser, jeg har forsøgt at beskrive her?

Det skal understreges, at jeg ikke føler, at jeg er ude i fødselsdepression eller dagligt er meget ked af det, men jeg trænger til at komme af med disse følelser, og til at få dem bearbejdet.

Håber du kan give mig et godt råd med på vejen og glæder mig til at høre fra dig

Mange hilsner
P

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: