Svar: Forskellige spørgsmål om søvn
Hej med dig
Ja spørgsmål om søvn er der mange af :o)
Jeg giver dig ret i at det alt andet lige må være lettere at falde i søvn når det er mørkt, når gardinerne er trukket for og der er ro omkring barnet. Især fordi små børn på alder med din søn har brug for hjælp til at samle sig og overgive sig ti søvnen. Derfor må det som du siger være lidt lettere at få ham til at sove - også om dagen - hvis der er mørkt og ro omkring jer :o)
Det er korrekt at det er fornuftigt at forsøge at have en fast rytme, ro og struktur omkring søvn, mad osv. Derfor er det som udgangspunkt også godt at putte til nogenlunde fast tid i løbet af dagen. Din dreng er dog fortsat kun 4 måneder og er derfor naturligt stadig meget selvstyrende og jeg synes ikke du skal vække ham om morgenen, hvis han sover godt og er gået sent i seng. Han har brug for sin søvn og du må gå ud fra at han sover, når han er træt og vågner, når han har sovet det han har behov for. Derfor vil hans lurer nogle dage ligge senere end andre dage.
Hvis han begynder at vende op og ned på nat og dag eller sover så meget om dagen at det begynder at påvirke hans indtag af mad, så han skal indhente sit behov om natten og lignende ting, så kan det være nødvendigt at vække ham og holde gang i ham i løbet af ...
... dagen. Men indtil da er det rigtig fint at du lader ham sove og selvregulere.
Det er helt rigtigt som du gør om aftenen, hvis han ikke vil sove. Du forsøger i første omgang at lulle ham til ro, trøste, give mad, berolige osv. og hvis dette ikke hjælper og han fortsat ikke vil sove, så tager du ham ind i stuen. Her må I så vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter du så kan putte ham igen. Ingen kan sove, hvis ikke de føler sig parate. Hvis vi andre ligger i sengen og ikke kan falde i søvn, så er der heller ingen idé i at blive liggende der, så kan vi ligeså godt stå op og så gå i seng igen, når vi mærker trætheden er der og vi kan sove:o)
I skal først være konsekvente om at han skal sove og blive i sin seng, når I oplever at han prøver grænser, altså gør det til en leg "nu stiger jeg ud af sengen og så løber jeg ind og pjatter med mor og far i stuen". Altså i den alder, hvor han vil begynde at prøve lidt grænser og lige skal trække den lidt for at se hvordan I reagerer:o)
Indtil videre er det vigtigste at give ham ro, tryghed, nærhed, varme, omsorg osv. og lære ham at han trygt kan lægge sig til at sove og at det er dejligt at være i sin seng. At det at skulle sove er noget rart, det forbindes med noget godt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.








