Svar: Store soveproblemer - 7 år, 3 mdr.

---

Kære forældre

Det lyder som om at jeres datter både går og taler i søvne. Når man taler og går i søvne, så hedder det somnabulisme og det ses hyppigt hos børn.

Nogle taler utydeligt, andre taler i sammenhængende sætninger. Barnet reagerer som I beskriver ikke på jer, på sine omgivelser og det er derfor nytteløst at tale med hende. I risikerer bare at blive en del af hendes drøm og derfor bliver i uvenner. De ting hun siger og måden hun svarer jer på er ikke noget I kan regne med, fordi det foregår i søvne.

At tale i søvne er ikke farligt og ikke noget man skal være bange for. Det forekommer ofte i den lette søvn, det der også hedder stadium 2, nogle gange taler børn dog også i søvne når de sover dybt eller drømmer og de hun taler om vil så være relateret til drømmen f.eks. "Hvornår skal vi hjem?" her drømmer hun sandsynligvis at I er på besøg et sted og hun spørger naturligt jer, hvornår I skal hjem.

At gå i søvne ses ofte hos børn i 6-12 års alder, faktisk går 5-6% af børn i denne alder i søvne. I takt med at barnet bliver ældre, så aftager søvngængeriet og som regel stopper man med at gå i søvne inden man er blevet voksen. At gå i søvne er forøvrigt arveligt og måske I kan huske at I selv har gjort det eller jeres forældre kan huske det ...

Barnet går ofte i ...

---

---

... søvne under den dybe søvn og derfor sker det ofte den første del af natten. Barnet sætter sig op i sengen eller stiger ud af sengen, foretager gentagende bevægelser, som at åbne døre, ser ud som om man er ved at tage tøj på eller lignende. Barnet kan også gå rund ti værelset eller gå ud af værelset og da barnet sover vil det ofte ramle ind i møbler osv. undervejs.

Det er meget vigtigt ikke at vække hende, men i stedet følge hende tilbage til værelset igen. Det er udmærket at følge hende på toilettet, evt. forsøge at få hende til at drikke lidt vand og så tage hende i hånden og følge hende tilbage, putte hende osv. uden for meget snak.

---

---

Det er helt normalt at jeres datter ikke rigtig husker noget om hverken drømme, snak eller søvngængeri om morgenen - netop fordi hun sover og ikke registrerer det, som I gør.

Det er derfor synd at I bliver uvenner over det og det I oplever er altså normalt i forhold til hendes alder og det bedste I kan gøre er at følge hende rundt, sikre jer at hun ikke kommer til skade. Tale stille og guide hende tilbage, ikke tale for meget, for så bliver jeres tale en del af hendes drøm og det er forvirrende for jer alle. Så hold hende i hånden og under armen og led hende så tilbage i seng igen uden for meget postyr.

Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---