Svar: Vi vil til at starte op på skemad
Kære Henriette
Når børn begynder at vågne hyppigt om natten og have behov for brystet der, så er det ofte tegn på at barnet har behov for mere mad. I første omgang er det altid en rigtig god idé at starte med at lægge barnet hyppigere til i løbet af dagen, for at øge både mælkemængden i brystet og mælkeindtaget hos barnet. Men hvis dette ikke er nok, så er det ofte et tegn på at man kan begynde med lidt anden mad.
Da du ammer og I begge trives med dette og amningen går rigtig fint og uden problemer, du har godt med mælk osv. så er der umiddelbart ingen grund til at introducere en flaske. Din datter kan altså sagtens starte med at få lidt skemad og flaskernæring kan springes over. Det er kun, hvis du ved at du f.eks. skal starte på arbejde igen når hun er 6 måneder og derfor planlægger at trappe amningen ned, at det vil være en rigtig god idé at lære hende at tage flaske. Hvis I nyder amningen og ingen problemer har med at skulle amme hende til hun er omkring et år, så kan du fint fortsætte amning, introducere skemad og glemme alt om flaske :o)
Det er en god idé at starte op med skemad i løbet af dagen. Hvis du giver hende for meget mad om aftnen, så skal hendes tarmsystem arbejde på højtryk for at nedbryde dette og det giver mere urolig søvn. Det er derfor bedre at få lidt ekstra mad i hende i løbet af dagen og så fortsat amme som du plejer.
For at få lidt mere mælk i hende i løbet af dagen, vil det være en rigtig god idé at du i en periode ammer fra begge bryster, - lidt ligesom du gjorde i starten. Amme fra den ene side, skifte hende, pludre med hende osv. og så tilbyde modsatte side inden hun f.eks. puttes til lur. Ved at sikre hendes indtag dagen igennem behøver hun således ikke længere efterspørge det om natten.
Start med 4-5 tsk en gang om dagen og giv din datter det samme 3-4 dage i træk, så hun vender sig til smagen og kun skal koncentrere sig om at spise med en ske. Vælg en ske af plast eller silikone som er blødere end metal. Giv hende gerne vand af kop, et lille snapseglas samme med skemaden. Det er en god idé at starte med ris, majs eller hirsegrød.
Når hun begynder at kunne spise lidt flere skefulde (spiser måske ½ dl. eller lidt mere) og ligesom har fanget teknikken, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at give hende grøntsagsmos også. Det passer måske med at hun der er ved ...
... at være omkring 5 måneder. Det kan hun så få om aftenen og her kan du starte med mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og bland i variation, så du finder ud af hvad hun kan lide. Igen tilbyde vand af kop.
Det er bedre at hun spiser 1/2-3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt. Når hun begynder på grøntsagsmosen og dette er nyt for hende, så bibeholder du den samme grød om dagen. Men når grøntsagsmosen er noget hun kender lidt til, så begynder du at variere hendes tilbud om grød og begynder at give hende flere forskellige grødtyper, så hun stille og roligt også lære at spise f.eks. havregrød (6 måneder). Men lige nu, så går du stille og roligt fremad.
En plan for dagen med 2 måltider skemad kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt, med lidt frugtmos på, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper ½ times tid
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, tilbydes vand af kop.
Ammes evt efter aftensmaden
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20.
Sen aften/nat 23-06: Ammes 1-2 gange i dette tidsrum. De fleste børn vil i 4 måneders alderen have behov for amning inden midnat, igen kl. 03 og igen kl 06 .... Først efter 6 måneders alderen kan man begynde at forvente at barnet springer amningen kl. 03 over.
Som du kan se er der rigtig mange amninger i denne plan og det kan godt være at det bliver for meget for hende. Men det er vigtigt at tilbuddet er der, så du er sikker på at hun om dagen fylder sig op og derved sover sit længste træk om natten. Det har I alle brug for:o)
Med hensyn til juniordyne, så skriver Sundhedsstyrelsen i deres vejledning omkring vuggedød at juniordyne først bør bruges, når barnet er fyldt et år. Det handler om risikoen for overophedning. Et eller andet sted tænker jeg dog at man nogle gange må vurdere individuelt. Der er jo stor forskel på børn både i størrelse og motorik og har man et barn på f.eks. 10 kg, som er 7 måneder gammel og godt på vej til at kravle, så er risikoen for vuggedød meget lille og barnet kan godt have behov for en stor dyne for at finde ro, når det skal sove. En pige på 4 måneder som jeres, vil jeg dog ikke anbefale juniordyne til:o)
Fortsat held og lykke, håber I kommer godt igang med mine råd:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.