Svar: Overgangskost og søvn - 5 mdr.
Kære Bella
Dejligt at høre fra dig igen :o)
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden og som om at din dreng spiser en stor portion grød til formiddag. Det lyder helt relevant at tilbyde ham yderligere et skemåltid og det kan meget passende ligge om aftenen. Derudover kan du så give flaske mere eller mindre som nu og når han bliver 6 måneder kan du øge ham til 3 måltider skemad dagligt, så han til den tid får både formiddag, frokost og aften.
En plan for dagen med 2-3 måltider skemad kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme
Morgenlur ca kl. 8-9 ligesom nu.
Formiddag 9-9.30: (1. måltid)Grød evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Puttes til middagslur 11.00-11.30 med en flaske mme som nu
Frokost 13-13.30: (3. måltid fra ca 6 måneder) Grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til lur med en flaske mme kl. 14.30-15 ligesom nu.
Aften 17.30: (2. måltid nu) Grød eller grøntsagsmos, vand af kop og tilbydes efterfølgende mme ligesom nu.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 20-21 ligesom nu og sover så til næste morgen tidlig. I øvrigt utrolig flot at han kan sove så længe allerede uden mælk:o)
Hans mælkeindtag vil ved siden af skemaden normalt ligge mellem 750-1000ml mælk og det lyder til at være tilfældet hos jer. Det er vigtigt at holde mængden af skemad nede, så der fortsat er plads i maven til mælk og dermed ...
... også væske. Ellers risikerer du at han begynder at vågne om natten for at få dækket sit behov for mælk og væske og det er der jo ingen grund til. Det er derfor bedre kun at give ham 1 dl. grød og så følge efter med en flaske mme, end det er at give ham 1½-2 dl. grød og han så ikke kan rumme mælk efterfølgende.
De fleste børn har behov for 750ml mme/modermælk indtil 9 måneders alderen, derefter kan komælk begynde at udgøre en større del af deres indtag og behovet for flaske nedsættes yderligere. De fleste børn vil i 5-6 måneders alderen fortsat have behov for 5-6 flasker dagligt, i 7 måneders alderen kan nedsættes til 4 flasker,i 8-9 måneders alderen til 3 flasker og først efter 10 måneder nedsættes til 2 flasker dagligt svarende til at barnet drikker 400ml mme dagligt. Hvis barnet er nødt til at få 3 flasker for at nå op på denne mængde, bibeholdes de 3 flasker også selvom barnet er blevet 10 måneder.
Med hensyn til vælling, så oplever nogle forældre at det har effekt. Jeres dreng vil sandsynligvis ikke sove mere på dette. Det er i forvejen meget flot at han kan sove fra han puttes om aftenen og indtil næste morgen tidlig. At sove igennem betyder at sove mellem 5-7 timer uden mælk og det gør han allerede. Han sover faktisk 8 timer eller mere - så her er I meget priviligerede og kan ikke forvente mere.
Fortsat held og lykke, håber du igen er hjulpet lidt videre på vej:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








