Svar: Sprog og putteproblemer

---

Kære Emilies mor

Det du skriver giver bestemt mening og som udgangspunkt lyder det som om at Emilie er rigtig godt igang med sin udvikling. På en gang øver hun sig motorisk, udforsker verden mere og mere på egen hånd og det betyder at hun begynder at forstå at ting kan være farlige. Hun kan klatre op, men kan ikke selv klatre ned, hun oplever at når hun pludselig står op på sin høje stol, så kommer du farene og beder hende sætte sig igen, hvilket du naturligvis er nødt til, for at hun ikke får overbalance og kommer til skade:o)

At verden pludselig åbner sig for hende gør også at hun oplever mere, der er flere indtryk der skal bearbejdes i drømmer og det er ofte en alder, hvor børn for det første har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og samtidig en alder, hvor de pludselig vågner med skrig om natten, fordi de drømmer ubehageligt.

Emilie er samtidig så gammel nu at hun godt ved at I er inde i stuen, når hun ligger på sit værelse. Hun kan altså godt forholde sig til at I to forældre et eller andet sted sidder og hygger derinde og det vil hun gerne være en del af. Man kan derfor ikke fortænke hende i at forsøge, at kæmpe lidt imod det at skulle sove, i håb om at hun kan få lidt mere nærhed, lidt mere tid, lidt mere kontakt.

Jeg vil anbefale jer at forsøge følgende: Start med at gøre hende klar til natten, tilbyd hende evt. en kop lun mælk og en banan, snak med hende om hvad der er sket i løbet af dagen, hvad hun har lavet osv. Selvom hun ikke selv siger så meget, så kan hun godt høre på en lille historie om "Emilies dag". Det at tale om dagens hændelser kan hjælpe hende til bedre at få afsluttet dagen.

Læs så en godnat historie for hende, hvor hun ligger i sin seng og I sidder ved siden af. Hun skal ligge ned og være klar til at sove for at I læser. Hun skal ikke stå op eller hoppe rundt - her skal I være konsekvente - hun skal ligge ned, og så læser I højt. Herefter kysser I hende godnat, betrygger hende i at hun roligt kan sove, at I passer på hende osv. og så går I.

Men I går ikke længere væk end at hun stadig kan se jer eller høre jer og I kan holde øje med hende. Det kan være at sætte sig med computeren eller tage noget strygetøj med op på værelset eller lignende. I skal altså være i nærheden så I verbalt kan betrygge hende og verbalt holde hende fast i at hun skal sove: "mor er lige her, Emilie skal sove nu, nat-nat" ligesom I også skal sige til hende "Læg dig ned Emilie, mor er lige her". Netop det at få hende til at lægge sig selv ned og forstå at det er det hun skal, det I vil have hende til og at hun gør det selv, er vigtigt i forhold til at falde i søvn.

Mit råd er altså at I forsøger at holde jer i nærheden, så I mere og mere varbalt kan betrygge hende og få hende til ro. Stille og roligt kan I så flytte ...

---

---

... jer længere og længere væk og tilsidst vil hun måske en gang imellem råbe "mor" eller "far" og I kan gentage "er lige her, Emilie sove nu, nat-nat" ...

Med hensyn til sprog, så udvikler børn sig meget forskelligt her og der er store individuelle forskelle. Nogle børn taler meget tidligt og andre taler meget sent. Nogle børn taler fuldstændig rent og andre børn har brug for hjælp til at lære udtalen af visse lyde. Nogle børn har et kæmpe ordforråd og taler ikke før de kan det perfekt, andre taler som et vandfald også selvom det meste af det de siger er volapyk for os voksne:o)

Gennemsnitligt så vil et 8 måneders barn begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for 'se'.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

---

---

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var i går. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Ud fra ovenstående så tænker jeg at jeres datter lyder til at være meget fint med.

Rigtig meget held og lykke med projekt sov godt og dejligt at far er hjemme igen. Det er fint prioriteret at du en gang imellem tager lidt frihed til at gå i byen selv og lade far og datter få lidt tid sammen uden mor. Det er vigtigt for jer alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---