Brev:
Temperamentet
Kære Helen
Jeg skrev for kort tid siden om min søns meget hyppige afføring. Vi prøvede efter dit råd at give mindre frugt, men lige lidt hjalp det.
Så gik vi til lægen, og det viste sig, at han (og resten af familien) havde parasitter. Vi fik medicin, og nu har han afføring 1-3 gange om dagen. Det er en stor lettelse, at problemet er løst, og de små kinder er allerede lidt rundere : ) Vi bor jo i Thailand, så nu har vi besluttet at få lavet en orme/parasit test hver 3. måned.
Jeg har før skrevet om Simons temperament og tendens til at skrige højt. Det er ikke skrigeture, men nærmere en måde at kommunikere på, som han bruger meget af tiden (sur, ked af det, frustreret). Der skal INGENTING til. Hvis noget er i klemme, når han vil lukke en skuffe - stort skrig og tramp i gulvet. Hvis bilen ikke kan være i den æske, han vil have den ned i - stort skrig og tingene flyver gennem luften. Han er ekstremt morsyg, hvilket er blevet forstærket i denne uge, hvor han er startet i vuggestue halv tid. Det forløber fint og planmæssigt, men når han kommer hjem, så vil han sidde på arm - ellers store skrig og hidsig adfærd. Det er ok og forventeligt.
Problemet er dog stadig skrigeriet. Det er stressende, irriteriende og rent ud sagt pinligt i offentlighed. Jeg vil så gerne lære ham, at det er ok at være sur og vred, men han skal altså ikke skrige. Han forstår godt ordet skrige, for vi siger ofte 'nej, vi vil ikke høre på at du skriger'. Jeg har helt ærligt mistet tålmodigheden nogle gange på det sidste og decideret skældt ham ud - så bliver han naturligvis ulykkelig. Og jeg får dårlig samvittighed. Jeg kan mærke, at hans hukommelse er under udvikling. Har han fået skæld ud, så kan han være påvirket i flere timer efter ved at være stille og søge efter kærtegn. Så brister mit hjerte.
Et blødt nej og at jeg bare lader ham rase ud hjælper altså ikke. Han holder op med at skrige, når han får skæld ud, men så bliver det bare en råben og skrigen hos både barn og voksne, og det er jo ingen løsning. Min mand er indstillet på, at Simon skal ind og køle af alene i sin seng nogle minutter. Det er jeg imod. For det første bliver han ulykkelig. For det andet elsker han sin seng, og den må ikke blive til et 'afstraffelsessted'.
Jeg har virkelig brug for et meget konkret råd til, hvordan vi kan få blødt op for skrigeriet. Det handler ikke bare om at stoppe det konkrete skrigeri i det givne øjeblik men en strategi for, hvordan vi over tid kan hjælpe Simon til at udtrykke sig anderledes eller få bedre forståelse for, at verden alstå ikke ...
... altid er efter hans hoved, og det må han leve med. Kommer denne forståelse af sig selv over tid, eller kan vi hjælpe til?
Jeg er meget glad for dit tidligere råd om at følge et nej op med en handling. Men hvad? Skal jeg gå, hver gang han skriger (han følger jo bare efter og stiller sig og skriger, der hvor jeg nu går hen)? Det vil jo også betyde, at jeg skal gå fra ham hvert 15. minut. Skal jeg ignorere ham? Skal jeg hjælpe ham, når skriget skyldes en frustration over noget der ikke lykkes, eller skal han lære selv at løse problemerne? Lige nu viser jeg ham vejen frem og opfordrer ham til at prøve selv, selvom det er hårdt, når 2. og 3. forsøg heller ikke lykkes.
Jeg går ud fra, at den ekstreme Morsyge er naturlig, og balanceres ud over tid? Lige nu består den i, at INGEN andre må røre Simon, hvis jeg er til stede, heller ikke far. Han vil sidde på min arm eller skød konstant, og græder eller skriger, hvis jeg går et skridt fra ham. Det er også ok at lege selv, hvis bare jeg sidder på gulvet eller i en stol tæt på. Men han vil helst have berøring eller øjenkontakt hele tiden. Hvis vi er ude, og jeg taler med andre, så vil han ofte stille sig ved mine ben og hive i bukserne, skrige og trampe, indtil jeg tager ham op eller går med ham et andet sted hen.
Det er en situation, der helt sikkert er blevt intensiveret på det seneste. Det minder næsten om separationsangsten, han gik igennem, da han var 9 måneder. Nu med større bevidsthed og temperament. Jeg lader ham være hos mig så meget som muligt, men ind imellem skal der jo laves mad, jeg skal på toilet etc. Og det er ikke populært hos den lille mand, der lige nu har en kombination af behov for at være stor og vise, at han bestemmer og samtidig har et kæmpe behov for nærhed og bekræftelse hos mig.
Simon er ved at være rigtig god til at kommunikere og i ord og handling vise, hvad han vil. Jeg håber, hans skrigeri tager af, når han bliver endnu bedre til at udtrykke sig.
Simon skal have en lille søskende, og vi er egentlig ved at være klar. Men alligevel har vi besluttet at vente, til han er lidt mere selvstændig. Han skal nok være 2,5 - 3 år og gerne lidt mere orienteret mod sin far/andre voksne.
Lige en observation. Simon siger far, mormor, Emil (storebror), Cii (nanny) og fanger andre folks navne hurtigt. Men trods hans meget tætte tilknytning til mig, så har han intet ord eller udtryk for Mor. Det er lidt pudsigt. Ikke mindst når han kan sige Mormor og andre M-ord.
Nå, det var lidt herfra, hvor der som altid er gang i den med vores dejlige vildbasse : )
Simons Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...