Annonce

Annonce

Svar: Personlighed


6. august 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gitte

Det lyder som om at din datter er rigtig godt i gang med separationsfasen og det du oplever er således helt normalt.

Det er rigtig vigtigt at I i denne periode, er der, viser at I ikke går fra hende, men forsøger at støtte hende så godt I kan. På den ene side, skal hun have lov til at opleve verden på egen hånd, øve sig i at kravle, undersøge, udforske osv. På den anden side, skal hun have lov til at få trygheden og nærheden, når hun beder om den. Det er således helt naturligt at hun helst vil sidde på skødet, når I er nogen steder eller at hun f.eks. begynder at græde, hvis nogen henvender sig til hende, pludrer lidt med hende.

Det er meget naturligt at hun i denne periode vægrer sig mod at falde i søvn alene og nogle gange er løsningen også at lade barnet falde i søvn hos forældrene. Samtidig er hun også mere og mere bevidst nu, og derfor er det også en god idé at bibeholde de gode sovevaner hun allerede har, hvor hun sover i sin egen seng. Prøv derfor at holde fast i dette selvom hun er meget tryghedssøgende.

Et hyggeligt sovested, handler om at sengen forbindes med noget rart, at sengen ikke bruges som straf eller opbevaring, hvor hun er ked af det, at sengen er rar at ligge i, en god madras, måske et flonelslagen, en dejlig dyne, måske en bamse, en sengerand, en spilledåse, og det handler også om at der skal være hyggeligt på værelset, at der er mulighed for lidt dæmpet belysning og lignende, så det er rart og trygt at være der.

Når I putter hende, så er det vigtigt at I igen vurderer, hvad I skal gøre ud fra, hvordan hun reagerer. Du fortæller at hun græder og her er det vigtigt at I skelner typerne af gråd fra hinanden. Hvis hun græder fordi hun er utryg, hun klynger sig, hun vil ikke sove alene, hun har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Men hvis hun småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så vil det være okay at gå fra hende. Her skal man så bare betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så hun ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener hun skal sove nu og så betrygger hende i det.

Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at I kommer lige om lidt ...


Annonce

... igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Selvom hun ikke græder, så skal I vende tilbage til hende, så hun hele tiden ser jer og dermed ved at hun ikke er alene. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.

Det handler derfor om at hjælpe hende med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så hun atter føler sig tryg. Hun har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for hende at have jer inden for synsvinkel for at hun helt forstår at I er der. Kan hun ikke se jer, kan hun godt føle sig forladt. Og hvis det viser sig at hun har behov for den meget tætte fysiske kontakt for at sove i øjeblikket, så skal hun naturligvis have den, men prøv i første omgang at se om ikke det at gå frem og tilbage vil betrygge hende nok.

Nogle gange må man også skifte lidt imellem at være der, sidde hos hende og gå. Nogle gange vil det være en god idé at mor og far skiftes til at gå frem og tilbage, nogle gange at I skiftes til at sidde hos hende.

Det er en rigtig god idé at lege borte-tit og gemmeleg i løbet af dagen, da det er godt netop til at lære hende at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Temperamentet er et udtryk for at hun nu separerer sig og stille og roligt viser jer mere og mere at hun er et selvstændigt lille individ med egen vilje, egen mening. Hun vil ikke tørres om munden og protesterer højlydt, hun vil sikkert heller ikke altid skiftes og protesterer over at skulle ligge på puslepuden, hun vil ikke sove og protesterer mod at skulle ligge i sin seng eller barnevogn osv.

Den spirende egen vilje kommer der meget mere af i løbet af de næste mange måneder, men det er ikke udsædvanligt at man som forældre står fuldstændig måløse og tænker "hvem er dog den pige" første gang man ser hendes temperament folde sig ud:o)

Det er fuldstændig rigtigt at visse ting jo skal gøres, det står ikke til diskussion og det må I naturligvis holde fast i. I andre situationer kan man måske finde et alternativ eller gå på kompromis, for at undgå konflikt ...

Det I oplever er altså helt normalt og faktisk lige efter bogen og jeg håber at I her har fået lidt idé om hvad der sker med jeres datter i øjeblikket:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce