Svar: Ændring i kostplan?
Kære Lena
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, det er helt alderssvarende fint at tilbyde din dreng skemad 3 gange dagligt. Først omkring 7 måneders alderen vil det være fint at øge ham til 4 skemåltider. De fleste børn vil i 6 måneders alderen fortsat have behov for 5-6 flasker dagligt og først omkring 7 måneder nedsættes til 4, i 8-9 måneders alderen nedsættes til 3 flasker dagligt.
Jeres dreng er allerede ned på 4 flasker og drikker her ca 150ml af gangen, det svarer altså til ca 600ml i døgnet. Det er et okay indtag, men han skal ikke skæres yderligere ned i mælkeindtag før han er ældre, det vil sige omkring 10 måneder, hvor han kan nøjes med 400ml mme dagligt indtil han fylder et år og flaskerne helt kan stoppes. Man kan i 7 måneders alderen godt være nødt til at fortsætte med 3 måltider skemad for at sikre mælkeindtaget og så er det godt at prioritere sådan.
Det vil være rigtig godt at I nu begynder at give ham grovere grødtyper. Han må få havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og derudover også meget gerne give ham alle slags grøntsager. Du må således gerne begynde at variere grøntsagsmosen ved at bruge kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, pastinak, persillerod og lignende og så kan du stille og roligt introducere forskellige kåltyper. Det man skal være opmærksom på med grøntsager er at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
I grøntsagsmosen kan du også begynde med lidt kogt kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Laver du lidt tomatsovs, f.eks. lidt bolognaise eller lignende, lidt sovs med sødmælk eller fløde kan han også få lidt af dette på sin grøntsagsmos og på den måde begynde at få mad der smager af mere og mere og tager udgangspunkt i det I andre spiser.
Det er en god idé at starte dagen med grød, give grøntsagsmos med kød eller fisk til frokost, evt. give lidt øllebrød en gang imellem for at vende ham til rugbrødssmagen og så give grøntsagsmos med kød eller fisk til aften. Du kan godt gå forholdsvis hurtigt frem her fra 6 måneders alderen. Det er dog en god ...
... idé at bibeholde noget genkendeligt, således at når du introducerer nye former for grød, så giver du den grøntsagsmos han er vant til og når du introducerer nye grøntsagsvariationer, så bibeholder du den vanlige grød.
Med hensyn til at spise om natten, så sover jeres dreng allerede igennem og det er rigtig flot, hvis han på nuværende tidspunkt er i stand til at sove fra ca 20 til kl 04. Her er I meget priviligerede ... At sove igennem betyder at barnet sover 5-7 timer uden mælk.
Det betyder at de fleste børn indtil de er ca 10 måneder gamle vil have behov for en flaske sen aften, hvorefter de så kan sove til næste morgen tidlig kl. 06. Her vil de så vågne op, få mælk og sove lidt videre, indtil dagen så starter med grød. Det kan være en fordel at give barnet flaske sen aften inden man selv går i seng og barnet kan så spise i søvne og sove videre til næste morgen tidligt. Ved at gøre dette har man for det første mulighed for at sove en lidt mere sammenhængende nattesøvn selv, men samtidig giver det også mulighed for at barnet kan spise mere skemad om dagen og samtidig få sit mælkebehov dækket.
Det vil også være fint, hvis I nu kunne begynde at tilbyde ham lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende at sidde med i hånden, opbløde med smør og gnaske lidt i.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre hos mor og far
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Puttes til morgenlur
Formiddag 10: Flaske med mme og tilbydes også lidt appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende blød frugt, brødskorper eller lignende at gnaske lidt i
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, en gang imellem øllebrød, gerne agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gnaske i selv. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Flaske med mme og igen lidt frisk frugt eller frugtmos, som om formiddagen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, brødskorper, agurkestænger eller lignede at sidde med selv. vand af kop.
Puttes til natten med flaske ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske
Som du kan se af planen her er det ikke mere grød og mos der skal indføres, du skal snarere være opmærksom på at indtaget af mælk fortsat skal holdes oppe. De fleste børn har brug for mere end 600ml mme daglig i 6 måneders alderen, hvis du kan komme op på 750ml er det ønskeligt. Modsat, hvis han trives som det er nu, tisser som han skal, tager på som han skal osv. så skal du ikke ændre noget der fungerer:o)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig









