Brev:
Puttekrise
Kære Helen,
Det er længe siden, men i min verden er intet nyt - godt nyt!
Men med en yderst selvstændig (næsten) 2-årig, der af og til kammer over i hysteri, får jeg igen brug for din ekspertise.
Lærke er nu 23 mdr. og har været på eget værelse siden hun var omkr. 1 år. Der har været puttekriser men sjældent.
Vi har haft samme rutine hver aften i over et år, og er (med ganske få undtagelser) gode til at overholde sengetider mv.
Vores putterutine:
18.00 aftensmad
ca. 18.30 bad (hver anden dag ca. ellers leger vi rolige lege)
ca. 19.00 aftenpusling (potte, vask med vaskeklud hver anden dag, vi synger, tager nattøj på, børster tænder, smører creme på osv.)
ca. 19.30 går vi ind på Lærkes værelse, hvor hun får et lille glas godnatvand/mælk og sin sut. Hun sidder på skødet af os ved siden af sengen og vi synger eller læser et par bøger.
ca. 19.45 bliver hun lagt op i sengen med sut og yndlingsbamser. Vi tænder vågelampen og Peter Plys, som spiller dejlige vuggeviser og naturlyde i 15 min. (vores redning for 1 år siden!), slukker lyset og siger godnat.
Dette har med få undtagelser fungeret i godt 1 år, men nu er der et par ting, som bekymrer os.
Nogen gange kammer Lærke fuldstændig over, når hun skal sove. Det kan komme helt fra start når vi bare taler om at sove, eller 20 min. efter hun er puttet. Hun begynder at græde og hvis man ikke kan få hende til ro ved at nynne et par minutter udenfor døren, og bliver nødt til at gå derind, er kampen næsten tabt på forhånd. Hun står op i sin tremmeseng og SKRIGER. Hun græder ikke... hun SKRIGER, som hvis hun havde brækket noget. Og lyden går lige i hjernen og hjertet. Det er virkelig en grim lyd, som far plejer at sammenligne med, hvordan han tror det vil lyde med en kat i en blender (ikke rart vel?, og undskyld den maleriske sammenligning).
Vi tager hende ikke op, for så er løbet helt sikkert kørt. Vi taler til hende stille og roligt, forklarer hende at hun skal sove og hvorfor, synger, fortæller osv. Beder hende lægge sig ned eller lægger hende selv ned, nusser og holder hånd. En sjælden gang hjælper det og hun falder så meget til ro at vi kan gå ud og give det en chance mere, men for det meste kan dette tage op til 3 timer (hvis vi ikke giver op før). Hun skriger så meget at hun kaster op og vi kan slet ikke nå ind til hende.
Far har ytret sin bekymring vedr. at hun bliver så fjern, vi ikke kan nå ind til hende med ord. Men i søndags (netop hjemvendt fra sommerferie, hvor vi havde 2 episoder på 14 dage), kammede hun helt over og reagerede overhovedet ikke... lige indtil jeg sagde: "vil du med ind i mors seng og sove", så hikstede hun lidt og sagde "ja". Og skæld mig bare ud, men nogengange orker man bare ikke mere, og vi tog hjem en dag tidligere fra ferie, netop pga. puttekrise (og ...
... overstimulering).
For Lærke er der ingen mellemvej. Enten falder hun i søvn eller også skriger hun. Når jeg taler med andre forældre om problemet siger de:
- mere lys
- bøger i sengen
- lad hende skrige
- det er jeres egen skyld, fordi I har givet hende de dårlige vaner (som vi jo synes er gode!?)
osv osv.
Jeg er slet ikke tilhænger af "godnat og sov godt" -metoden og vi bruger "sov igennem uden gråd", men efterhånden er det ved at være kritisk. Den 2. og 23. august skal hun overnatte hos bedstemor og bedstefar i forbindelse med at vi skal til bryllup, og jeg gruer virkelig for disse første overnatninger ude.
Havde hun bare smågrædt eller til at tale til ro med mellemrum, kunne jeg godt acceptere at gå til og fra i mange timer! Men fordi hun står op i sengen og skriger til hun brækker sig uanset om vi sidder/står ved siden af eller ej, så synes jeg slet ikke om det. Min mor mener delvist det er vores egen skyld, når vi først en gang har givet efter, så ved Lærke præcis hvad der skal til, og der er jo ikke nogen kriser ved middagsluren. Men tro mig, vi har skiftet mange lagner pga. bræk, og det har taget både 1 og 3 timer, hvor vi har holdt i hånd, bevaret roen og sunget sange indtil hun til sidst faldt om af udmattelse, men vi har ALDRIG ladet hende skrige.
Øv, hvor jeg bare føler mig som en dårlig forælder lige nu...
Her den sidste tid har hun også sovet lidt uroligt, snakket meget i søvne og vågnet om natten og sagt "bange" og "tænde lyset" (hvorfor vi har justeret på mørkelægningen).
Jeg vil også gerne pointere at Lærke udviklingsmæssigt er meget godt med og måske også lidt for godt forstået på den måde, at hun er meget videbegærlig og selv opsøger viden, men måske har lidt svært ved at kapere og sortere informationen. Det er i hvert fald vores erfaring at hun ofte taler i søvne om de nye ting hun oplever i løbet af dagen. Og hun er ekstremt god til at huske og lærer pt. meget hurtigt på sprogsiden (kan vel 600+ ord, 7 farver, kender forskel på 4 former (noget hun selv har opsøgt), kan tælle til 10, taler i 3-6 ords sætninger, synger mange sange/vers med ca. 80% af ordene rigtigt). Hun leger mange funktionslege og er meget social og god til at lege og finde på.
Vi kunne ønske os, at hun i lighed med sin kusine på 3 kunne blive puttet med natlys og et par bøger og falde til ro og falde i søvn uden at skrige. Om det så tager hende 3 timer at finde ro, så er det ok, bare vi kan undgå skrigeriet, som er ret "pinligt", når vi har gæster eller er ude. Det betyder jo at en af os må tage hende med i seng, så hun kan få sovet.
Hvad gør vi forkert?
Hvordan kan vi ændre på det?
Er der noget "galt" med hende eller har du hørt om fænomenet før?
Beklager virkelig det blev så langt, men jeg har som sædvanligt meget på hjerte.
Kærlige hilsner
Lærkes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...