Svar: Spise græs, spise regnorme, solcreme
Kære Charlotte
Græs, regnorme, snegle, jord og andet, synes jeg som udgangspunkt ikke at børn skal spise og det er her naturligvis vigtigt at I lærer Carolina at det ikke skal i munden. Derfor er det udmærket at bruge afledning og så kan I også en gang imellem være nødt til at sige "nej", "puuh", "adargh", "smager ikke godt" osv. så hun bliver bevidst om at det er forkert. Også selvom jeg normalt ikke mener at børn skal lære at noget er 'ulækkert' og derfor tager afstand fra det.
Hvis I har en have fyldt med gamle bærbuske, en køkkenhave fyldt med gulerødder, radisser, ærter osv. så er det naturligt svært for hende at finde ud af hvorfor hun nogle gange må spise det der er i haven og andre gange ikke må. Hun er stadig så lille at hun ikke kan skelne dette og I må så hver gang hjælpe hende med at se hvad der må spises og hvad der ikke må. "Nej ikke spise jorden, se her, gerne spise ærter". Bor I ikke i en have hvor meget kan spises, så forsøg at lære hende at alt hvad ikke er mad, skal hun ikke komme i munden.
Hun bliver naturligt frustreret, når I tager græs, jord, regnorme osv. fra hende, en stor del af hendes undersøgelse foregår jo fortsat med munden. Men den frustration skal hun også lære at tackle, det er ikke godt for hende at spise, græs, jord, regnorme osv. Der er naturligvis en grund til at vi kender smagen selv - I ved godt hvordan jord, rustent jern, viskelæder og andet smager - sandsynligvis fordi vi jo selv har puttet tingene i munden på et tidspunkt, nogen ved så også hvordan regnorme smager ... :o) men det er ikke ensbetydende med at man ikke skal lære barnet at det er forkert at spise noget sådan:o)
Der findes mange giftige planter og bær i de danske haver og det kan være en god idé at kende nogen af disse. Det må jeg hellere lave en artikel om og lægge på siden ...:o) Indtil da kan du låne en bog om emnet på biblioteket.
Med hensyn til solcreme, så har forbrugerstyrelsen TÆNK testet solcreme i år og den viste, som din mand har set, at visse solcremer ikke levede op til det de lovede. I nogle solcremer var parfumestoffer selv om de var deklareret uparfumerede og solfaktoren holdt ikke altid hvad den lovede. ...
... Testvinderen var solcremen fra Matas. Den stribede solcreme, uden parfume og med faktor 15.
Cosmea sollotion 15 dumpede og trækkes fra markedet. Nivéa Sun Light Feeling Sun Lotion SPF 20 havner i bunden af testen.
Desværre er de solcremer, jeg normalt anbefaler til børn ikke med i testen. Det drejer sig om Derma og Neutral. At disse ikke dufter, hænger naturligvis sammen med at de ikke er tilsat parfume ... lugter forfærdeligt synes jeg dog ikke de gør:o)
Når man vælger solcreme, anbefales det at man altid vælger en vandfast solcreme, da den holder bedre og at man mindst vælger faktor 15 og derover. Til helt små børn som er lyse og sarte i huden vil en solcreme med højt faktortal være bedst eller f.eks. en sun-blokker.
Derudover anbefales det at vælge en solcreme som ikke indeholder parabener eller parfume. Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et UV-filter, der indgår i nogle solcremer. Det mistænkes for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke mere købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.
Det er også vigtigt at man bruger nok solcreme. Ofte bruger vi for lidt og det forringer solcremens virkning. Det er vigtigt at smøre barnet ind 20 minutter før det skal ud i solen, så cremen kan nå at trænge ind i huden. Hvis barnet er blevet våd, tørret med et håndklæde eller lignende, så skal der smøres igen.
En tommelfingerregel er: En god håndfuld solcreme til én krop. Eller for de voksne: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden - samt 1 til ansigt, nakke og ører.
Solcreme indeholder kemiske og fysiske filtre. De kemiske filtre omdanner solens ultraviolette stråler til energi ved en kemisk proces, mens de fysiske filtre virker ved, at solens ultraviolette stråler reflekteres væk fra huden. I følge sundhedsstyrelsen er der med den viden vi har i dag ikke baggrund for at anbefale fysisk filter frem for andre filtre til børn.
For at nedsætte risikoen for at få hudkræft, bør solcremer både beskytte mod UVA- og UVB stråling.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o) Rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor








