Forstå dit barn 0-2 år
24. oktober 2007


Jeg har valgt at give bogen "Forstå dit barn 0-2 år" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Titlen Forstå dit barn er en ny serie fra Politikens Forlag med tre lettilgængelige bøger om børns udvikling og opdragelse i alderen 0-2 år, 2-5 år og 5-8 år.
Serien er skrevet af Stein Erik Ulvund, der er norsk professor i pædagogik og i børn- og ungdomspsykiatri. Han har gennem en årrække udgivet både videnskabelige artikler omkring børn, børns udvikling og opdragelse henvendt til både forældre og fagpersoner og derudover er han selv far til 4 børn.
Bogen Forstå dit barn 0-2 år er til dig som netop er blevet far eller mor. Du står nu over for en helt ny verden og ønsker naturligt det bedste for dit lille barn. Måske er du bange for at fejle, tænk hvis du gør noget forkert. Men en af bogen grundtanker er, at vi alle begår fejl nogle gange og vi skal lære hen af vejen. Det lille barn skal lære af os, men vi skal bestemt også lære af det lille barn.
I Forstå dit barn 0-2 år gennemgåes det lille spæde barn og den første tid. Du kan læse om gråd, mavekneb, dit lille barns personlighed og vigtigheden i at du er der,- tilgængelig og omsorgsfuld.
Og stille og roligt læser du videre om dit barns udvikling både fysisk og følelsesmæssigt, om det sociale barn, om separationsangst, om utryghed, om stimulation og overstimulering, om sanser, syn, hørelse, lugt, om intelligens, om pludren og de første ord. Bogen er fyldt med forskellige milepæle, der giver dig en idé om, hvornår det gennemsnitlige barn vil kunne hvad.
Forstå dit barn 0-2 år handler også om barnet i familien, om af komme fra omsorg til opdragelse, om at være flere sammen, om søskende, om parforhold, bedsteforældre, skilsmisse.
Stein Erik Ulvund kommer også ind på overgangen fra hjem til vuggestue/dagpleje og de almindeligste problemer man kan opleve med børn i denne alder. Det kan være at barnet ikke vil sove, at barnet ikke vil spise, renlighed, selvstændighed, trods mv.
Forstå dit barn 0-2 år er en rigtig fin bog til alle nybagte forældre og jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
OLÍVY – SIG FARVEL TIL RØDE BABYNUMSER
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du nemt forebygge røde babynumser og give dit barn ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder