Få dig et liv
19. september 2003


Jeg har valgt at give bogen "Få dig et liv" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Bogen "Få dig et liv" er en dejlig bog, som indeholder 20 kapitler, der alle kan læses hver for sig eller samlet. Bogen handler om, hvordan vi i en ellers stresset hverdag, kan finde de positive og gode ting frem. Hvordan vi som familie kan være mere opmærksomme på hinanden og være om hinanden.
Bogen handler om, hvordan vi kan få et tættere forhold både til os selv og til vores børn. Hvordan vi kan mærke livet, opleve øjeblikket intenst og lære vores børn det samme.
Det er en bog som på en fin måde sætter tanker i gang hos læseren og får vedkommende til at reflektere. Bogen er ikke videnskabelig eller filosofisk på et højere plan. Det er ikke en provokerende bog, men en fornyende og inspirerende bog. Det er en bog der kan læses af alle, både kvinder og mænd.
I familier med børn synes jeg bestemt at denne bog har fortjent en plads og bogen kan desuden varmt anbefales til personer der i det daglige arbejder med børn f.eks. pædagoger, lærere og sygeplejersker.
Jeg giver bogen fire bismervægte. Bogen er let tilgængelig og bruger praktiske eksempler fra dagligdagen, som vi alle kender. Den sætter tanker i gang og lader det være op til læseren selv at vælge, hvilke værdier der er vigtige for at ”få sig et liv”.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!