Annonce

Annonce

Mor, far og alle de andre - hvordan skilsmissebørn oplever deres nye familier


4. december 2004

Forfatter:
Christine Byriel
Forlag:
Aschehoug
Udgivelsesår:
2003
Sidetal:
164
Pris:
199
ISBN:
8711166444
Helens vurdering:
Mor, far og alle de andre - hvordan skilsmissebørn oplever deres nye familier

Jeg har valgt at give bogen "Mor, far og alle de andre - hvordan skilsmissebørn oplever deres nye familier" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

"Hvem skal holde jul hos hvem i år?" kan være det store spørgsmål i familier, hvor man er skilt og har fået nye partnere, dine, mine og vores børn. Og hvad med bedsteforældre, tanter og onkler.

Nemt er det ikke og i bogen Mor, far og alle de andre giver forfatteren og psykoterapeuten Christine Byriel sit bud på hvordan man kan sikre familiens trivsel, ikke bare under højtider, men også i hverdagen.

Bogens omdrejningspunkt er hovedsageligt børnene og stedfamilien. Om at 'en fremmed flytter ind', om barnet der savner begge sine forældre, om det at stå i en midterposition, om roller, om nye søskende og søskenderækkefølgen, om jalousi, konfliktløsning og forventninger til hinanden.

Bogen Mor, far og alle de andre ser tingene fra børnehøjde og forfatteren søger at hjælpe forældre til at forstå, hvordan børnene oplever stedfamilien og hvorfor børnene måske reagerer som de gør.

Det er en nemt tilgængelig bog, som meget præcist giver et indblik i de konflikter, tanker og følelser, som opstår i mange skilsmisse familier.

Bogen indeholder små fortællinger fra familier og har derfor fokus på nogle af de små ting i hverdagen, som mange familier kan nikke genkendende til.

Hvis du står i en situation med dine, mine og vores børn og gerne vil se tingene på en anden måde og have fokus på tingene fra børnenes side, så er denne bog bestemt for dig.

Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce