Tilfældige kys
4. april 2007
Jeg har valgt at give bogen "Tilfældige kys" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Så har Irma Lauridsen gjort det igen,- skrevet en bog som man næsten ikke kan lægge fra sig.
Tilfældige kys er en novellesamling, fyldt med små historie om kærlighed og smerte, om sorg og glæde - alle noveller der rør noget i dig og giver dig lyst til at vide mere om de personer du læser om, eller måske vækker genkendelse fordi du har stået i lignende situationer selv.
Tilfældige kys er 11 historier om helt almindelige mennesker, hvor man får et lille indblik i hvad der foregår under overfladen. Mange af historierne handler om børn og hvordan børn tænker og føler.
Der er f.eks. historien med 'Pigen på bænken' om Marie på 9 år, som har mistet sin far og som næsten hver dag sætter sig på bænken i parken for at tænke. Her møder hun Thomas, som er en voksen mand og de to får et venskab. Men Thomas bliver kæreste med Maries mor og det gør naturligt noget ved Marie.
Irma Lauridsen får os til at se ind bag ved. Som hun siger, så er børn jo netop dem, der viser os de ÆGTE, og de uspolerede følelser. Men som kan have det utrolig svært i deres lille krop.
Tilfældige kys er en bog som man bliver grebet af. Den er let at læse og egner sig perfekt til ferien, som godnatlæsning eller når du bare har behov for at give dig selv en ½ time med en god historie, som samtidig skal vække dine tanker.
Den handler om livet som det er, om kærlighedens skrøbelighed, om hvor svært det er at få de følelser man har frem - hvor svært det er både at modtage og at give.
Tilfældige kys er en rigtig dejlig bog. Irma har en meget fangende skrivestil og det er som meget andet af hendes litteratur, en bog som rører mit hjerte. Derfor må denne bog få 5 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.