Super Mor - smutveje for enlige mødre - og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag
20. juni 2008


Jeg har valgt at give bogen "Super Mor - smutveje for enlige mødre - og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Anna Skyggebjerg har skrevet en bog til dig som er enlig mor. Efter selv i en årrække at have været enlig mor til to børn, så ved hun hvad det vil sige og det er de erfaringer hun i bogen Super Mor deler ud af.
Derfor indeholder bogen ikke råd som "find dig en fritidsinteresse" eller tag dig et varmt karbad", for sådan er hverdagen ikke for en enlig mor. Men derimod masser af gode råd til at få hverdagen til at fungere bedst muligt, så der bliver tid frigjort til at være sammen med sit barn.
Bogens undertitel Smutveje for enlige mødre - og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag lover jo godt og den holder hvad den lover. Bogens mange råd er nemlig ikke kun anvendelige for enlige mødre. De kan bruges af alle mødre, som har brug for gode råd og smutveje til at blive en endnu bedre mødre end de fleste allerede er.
Og hvad er det så for råd? Jo, i bogen Super Mor - smutveje for enlige mødre - og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag får du råd om de helt praktiske ting som planlægning af indkøb og madlavning - herunder også hvordan du klarer forældremøder og kagelister. Der er råd om prioritering og netværk og herunder også behovet for at have nogen at dele kærligheden til sine børn med ... vigtig pointe! Der er råd om hvordan du samarbejder med dit barns far, om at have en sund økonomi osv.
Ud over Anna Skyggebjergs erfaringer og gode råd så indeholder Super Mor også interviews med Sissel-Jo Gazan, Mai-Britt Vingsøe, Synnøve Søe, Nanna Lüders, Janne Kolling og Tine Götzsche. Alle enlige mødre, der fortæller om og deler ud af deres erfaringer.
Bogen er samtidig også fyldt med små citater, den er skrevet i et nærværende og let tilgængeligt sprog og intet er pakket ned eller skjult - det er som det er. En bog man faktisk bliver i godt humør af at læse og tænker "okay, hvis hun kan, så kan jeg også ..."
Bogen Super Mor - smutveje for enlige mødre - og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag er en rigtig fin lille bog. Den er til dig, der gerne vil have gode råd til at komme igennem en hverdag, der for de fleste kan være nok så stresset og uoverskuelig. Jeg vælger at give bogen 5 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

