Dit liv - de to første år
25. juli 2006
Jeg har valgt at give bogen "Dit liv - de to første år" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Dit liv - de to første år er bogen om dit barns første år. Her kan du eller dine forældre skrive alt det ned, som man tror man husker, men som vi alle glemmer.
Bogen indeholder spørgsmål om bl.a vægt og mål, indtryk og udtryk, fester og fødselsdage, temperament og tænder, og ved løbende at udfylde alle felter i bogen, kan du på en sjov og detaljeret måde fortælle om dit barn og dets udvikling.
Bogen har samtidig plads til både hånd- og fodaftryk, fotos og den første tegning. Og i midten til at udfylde et stamtræ.
Børn elsker at høre om sig selv og de fleste børn jeg kender, nyder at finde deres personlige bog frem. Det er dejligt både at høre om og også se sig selv.
Men også for voksne er det en god måde at skabe en værdifuld og personlig bog. En bog som måske er ekstra sjov at kigge i, når man selv får børn.
Samtidig er det en god måde at tale med sit barn på og der kommer mange spørgsmål frem. "Hvorfor er min navle sort", "Hvorfor fik jeg kun mælk", "Hvorfor var du på sygehuset" osv.
Bogen er skrevet af Kirsten Livbjerg, som er mor til tre. Det er en fin bog, men nogle simple og enkle tegninger.
Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!