Annonce

Annonce

God mad til babyer og smårollinger


23. maj 2006

Forfatter:
Annabel Karmel
Forlag:
Borgen
Udgivelsesår:
1991
Sidetal:
192
Pris:
229
ISBN:
8741863208
Helens vurdering:
God mad til babyer og smårollinger

Jeg har valgt at give bogen "God mad til babyer og smårollinger" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

God mad til babyer og smårollinger er skrevet af Annabel Karmel, som efterhånden har skrevet 14 kogebøger henvendt til forældre, børn og familier.

Annabel Karmel mistede sin første datter, da pigen var 3 mdr gammel. Ikke på grund af noget med kost, eller speciel diæt, men det var alligevel det, som gjorde at Annabel Karmel satte sig for at lave bøger med mad, som kunne sikre børns sundhed.

God mad til babyer og smårollinger er hendes første kogebog, udgivet i 1991, men genoptrykt flere gange i stort set hele verden.

Bogen indeholder mere end 200 hurtige og nemme opskrifter til børn og dækker fra 4 mdr og op til et par år. Alle opskrifter er med det udgangspunkt at det skal være familiemad. For Annabel Karmel mener at det er vigtigt at børnene lærer at spise den samme mad, som den øvrige familie, og det er vigtigt for hende selv at lave sund, nem og god mad, som alternativ til de industrielt fremstillede produkter.

Ud over opskrifter, så indeholder bogen også forklaringer i forhold til barnets forskellige aldre. Hvad skal du tænke på i 4-6 mdr´s alderen, i 6-9 mdr´s alderen osv. Og de forskellige dele i kostens sammensætning gennemgåes også, - hvad er protein, fedt, kulhydrat, vitaminer mv,- i hvilket fødevarer findes det osv.

Alt sammen ganske udmærket og bestemt helt relevant.

God mad til babyer og smårollinger indeholder rigtig mange gode opskrifter og man får mange gode idéer til hvad man kan lave af variation i maden, også til de mindste.

Bogen er dog ved at være lidt forældet og så er de retningslinier, som den danske sundhedsstyrelse sætter for skemad til børn, på visse punkter forskellige fra det der står oplyst i bogen.

Annabel Karmel skriver f.eks. at børn kan få honning, at børn bør undgå sødmælk til de er fyldt et år og at børn bør tilbydes sødmælk i alderen 1-3 år.

Den danske sundhedsstyrelse anbefaler ikke honning til børn under 1 år og omkring sødmælk lyder det at dette kan gives i meget små mængder fra 6 mdr og fra 1 års alderen anbefales letmælk. Imellem 1-3 år bør børn således tilbydes letmælk og efter 3 års alderen kan de få fedtfattige mælkeprodukter, som skummetmælk.

Derudover så mangler jeg også oplysninger om de nitratholdige grøntsager og forsigtighed omkring disse.

God mad til babyer og smårollinger er således en rigtig fin opskriftbog for dig som mangler inspiration og som gerne vil lave maden selv til dit barn. Men det er samtidig vigtigt at du kender til sundhedsstyrelsens retningslinier, når du bruger bogen.

Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce