Annonce

Annonce

Sådan opdrager du din far


4. november 2026

Forfatter:
Ellen og Thomas Skov
Forlag:
Forlaget Carlsen
Udgivelsesår:
2026
Sidetal:
128
Pris:
199
ISBN:
9788727360690
Helens vurdering:
Sådan opdrager du din far

Jeg har valgt at give bogen "Sådan opdrager du din far" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Det er ikke altid let at være barn. Især ikke når man har en far, der er pinlig, laver kedelige madpakker, tror, han stadig er ung, og som ikke altid forstår, hvorfor man ikke har lyst til at gå i seng. Heldigvis er der hjælp at hente!

11 årige Ellen Skov har nemlig skrevet en bog om, hvordan man opdrager sin far. Og hun ved, hvad hun taler om. Hun har trods alt haft sin far, Thomas Skov, i mere end 10 år, så hun har efterhånden en del erfaring.

I bogen tager Ellen fat på alle de situationer, hvor fædre kan være lidt besværlige. Det er f.eks. når man har venner på besøg, når far og mor kyssemøsser, når man skal på shopping, eller når far sidder i timevis på toilettet. Ellen deler gavmildt ud af alle sine tips og gode råd, og heldigvis får Thomas også lov til at forklare sig. Det gør bogen både sjov og hyggelig at læse.

Jeg kan rigtig godt lide, at det er Ellen, der har ordet, og at vi får lov til at opleve familielivet set med hendes øjne. For børn ser jo ikke altid verden på samme måde som voksne. Og nogle gange er det faktisk børnene, der har de bedste pointer;)

Og så lige et par ord til dig, Ellen. Jeg kender jo din far. Ja, faktisk er jeg en af dem, der har talt rigtig meget med ham i en podcast om, hvordan man opdrager børn. Og jeg ved, at han elsker dig meget højt. Det er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om, at du ved. Selvom bogen handler om alle de ting, din far gør forkert, synes jeg faktisk, at den også handler om noget helt andet. Nemlig hvor meget en far og datter kan holde af hinanden, selvom de ikke er enige om alting.

Og ved du hvad, Ellen? Jeg tror faktisk, at din far kan lære mindst lige så meget af dig, som du kan lære af ham. Det har du nemlig allerede vist med jeres bog. Du har masser af humor, gode idéer og har nogle ret kloge tanker om både børn og voksne. Og du skal være rigtigt stolt af den bog, I har lavet sammen.

Og så har jeg besluttet at give din bog 5 bismervægte! Ved du, hvad en bismervægt er? Det er en gammeldags vægt, som man før i tiden brugte til at veje babyer med. I mine boganmeldelser bruger jeg bismervægte i stedet for stjerner, og man kan højst få fem. Stort tillykke med din fine bog, Ellen! Knus fra Helen.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce