Annonce

Annonce

Super-Sille - hjælp dit barn med at udtale s-lyden


20. oktober 2025

Forfatter:
Celine Lærke Pitt, Vivian Kallsoy
Forlag:
Dansk Psykologisk Forlag
Udgivelsesår:
2025
Sidetal:
56
Pris:
160
ISBN:
9788771859324
Helens vurdering:
Super-Sille - hjælp dit barn med at udtale s-lyden

Jeg har valgt at give bogen "Super-Sille - hjælp dit barn med at udtale s-lyden" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Har dit barn svært ved at udtale s-lyden, så er hjælpen her. Bogen "Super-Sille" er en lydhistorie, der hjælper dit barn med at træne sin udtale af /s/ på en sjov og lærerig måde. Bogen er en del af en bogserie til børn med udtalevanskeligheder.

Super-Sille er en supersej pige, men nogle gange har hun en drilletunge, som gør det svært at sige superlyden. Ved at øve sig på superlyden med alle dem, hun møder på sin cykeltur, bliver Super-Sille til sidst supersej til at sige superlyden: sssssssss

Super-Sille er en højtlæsningsbog, som indbyder til masser af dialog mellem dig og dit barn. Bogen tager udgangspunkt i Super-Sille, som har svært ved at udtale s-lyden. Når I læser bogen højt, så kan dit barn spejle sig i Super-Sille og samtidig blive hjulpet til at producere s-lyden.

Hver side indeholder logopædiske øvelser, der hjælper jer med at træne s-lyden og dermed træner barnets udtale. For yderligere at støtte og fremhæve s-lyden anbefales at bruge tydelig artikulation og tilføje håndfonemer. Og hvis du er i tvivl om, hvordan dette skal gøres, eller hvordan s-lyden helt præcist skal lyde, så er der bagerst i bogen en QR kode, som du kan skanne og dermed se og høre helt præcist hvordan. Genialt!

Bogen indeholder derudover en vejledning til forældre og andre, som gerne vil læse sammen med barnet. F.eks. er det vigtigt at være opmærksom på, at bogen træner s-lyden og ikke bogstavet. Husk at s-lyden dækker over bogstaverne /s/, /c/ og /z/. Undervejs i fortællingen kan der derfor være ord, som starter med disse bogstaver, men fra barnets synspunkt, vil der kun være tale om s-lyden.

Super-Sille henvender sig især til børn i alderen 3-8 år. Og øvelserne indeholder træning af s-lyden som enkeltlyd, på ordniveau samt sætningsdannelse. Det anbefales, at du udvælger de øvelser, som dit barn er klar til at arbejde med, og at du lader dit barn vokse med bogen. Øvelserne bliver gradvist sværere, som historien glider frem, og I behøver derfor ikke læse bogen fra ende til anden med det samme.

Et uddrag fra bogen:
Super-Sille har lært, at man skal øve sig mange gange, når der er noget, man gerne vil blive supergod til. Det var også sådan, at Super-Sille blev supersej til at cykle (uden støttehjul), dengang hun skulle lære dét.

"Jeg er sej til at cykle!" siger Super-Sille.
Kan du sige det? "Jeg er sej til at cykle."

Barnet skal gentage sætningen tre gange.

Herefter følger en dialog om at cykle.
Og et lille NB: Hvis dit barn ikke er klar til at arbejde med sætningsdannelse, så øv ordet "cykel" i stedet.


I bogserien findes:
Super-Sille - som hjælper dit barn med s-lyden
Finns fæle fis - som hjælper dit barn med f-lyden
Karate-Karla - som hjælper dit barn med k-lyden

Bøgerne læses højt som almindelige højtlæsningsbøger - og meget gerne for børn, der står på venteliste til logopædisk vejledning, eller som netop har afsluttet et logopædisk forløb. Bøgerne kan med fordel også anvendes som en forebyggende indsats i dagtilbuddet.

Jeg kender ikke til andre børnebøger, der så præcist støtter udtaletræning, og som forældre kan bruge som højtlæsningsbøger, når de gerne vil støtte deres barns sproglige udvikling. Jeg vælger at give bøgerne 5 bismervægte.

Om forfatterne

Celine Lærke Pitt er cand. mag. i Audiologopædi og arbejder til dagligt som logopæd i PPR. Ved siden af driver Celine børnelogopæd.dk med over 500 gratis fonologimaterialer til logopæder, forældre og pædagoger. Celine brænder for det fonologiske arbejde, og særligt at gøre fonologitræningen sjov og motiverende for barnet.

Vivian Kallsoy er diplomuddannet i Logopædi og arbejder som logopæd i PPR. Vivian har en særlig stor interesse for det fonologiske arbejde og har bl.a. sammen med sin kollega en fonologigruppe for børn med udtalevanskeligheder. Tidligere er Vivian uddannet pædagog med 18 års erfaring, primært indenfor 0-6 års området med særlig stor interesse for børns sproglige udvikling bl.a. indenfor den dialogiske læsning.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce