Sallys far kan alle bogstaverne
20. maj 2025

Læs omtalen af "Sallys far kan alle bogstaverne" under annoncen ...
I år er det 10 år siden, den første bog om Sally og hendes far udkom. En serie, der startede som en snak mellem to rødvinskloge fædre og blev til en kæmpe succes. De to fædre savnede børnebøger med fædre, der lignede dem selv. Fædre, der tog del i deres børns liv, fædre, som hentede, legede og sørgede for nye tusser og kostumer til fastelavn.
I Danmark har vi en god tradition for ABC'er. Nu har Sallys far også lavet en på sin helt egen måde, men i det velkendte univers fra bøgerne.
I bogen Sallys far kan alle bogstaverne rimer Sallys far rimeligt meget. For hvert opslag er bogstaverne fra A til Å og en sjov og skør historie til hvert bogstav - alt sammen med rim.
F.eks. F:
"Nu er det ikke for at prale, men en far kan mere end de fleste,
en far er god at snakke med, for han ved det meste
en far har lange arme og kan give varme krammere,
en far kan give monstret under sengen nogle ordentlige lammere.
En far kan putte, bære på skuldre og lege skjul,
en far kan lave mad, og give fede gaver til jul.
En far kan juble, når du spiller fodbold, og råbe "kom nu, scor!"
men hvis der er noget, du ikke kan finde, må du altså
spørge din mor."
Om forfatterne
Thomas Brunstrøm (f. 1977) er filmanmelder og forfatter - og far til en Sally og en Eddie i virkeligheden.
Thorbjørn Christoffersen (f. 1978) er illustrator og animationsinstruktør. Han har bl.a. været medinstruktør på Ternet Ninja og er desuden far til en Svend.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
