Bogen der hellere ville være en lydbog
19. november 2023


Jeg har valgt at give bogen "Bogen der hellere ville være en lydbog" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Forestil dig lige, hvor sjov en bog kan blive, hvis der er lydeffekter til. Sådan en bog er "Bogen der hellere ville være en lydbog."
De har gjort det igen - Martin Sommer og Thomas skov - skrevet en bog, som inviterer både børn og forældre til at være en aktiv del af historieoplæsningen. Det er ikke mindre end genialt!
Bogen der hellere ville være en lydbog består af 13 korte historier. Til hver historie skal frembringes forskellige lydeffekter f.eks. ved brug af plastikposer, skeer, nøgler, toiletruller, lynlåse og meget andet. I de første 12 historier bruges 1-3 forskellige lydeffekter, men i den sidste historie er alle lydeffekter med, så det gælder om at holde tungen lige i munden, når der på en gang både skal læses højt og laves alle lyde!
Ud over lydeffekter, så er bogen også fyldt med rigtig gode sproglige finurligheder og vendinger. Jeg er f.eks. vild med, at storken bliver indlagt på ornitologisk afdeling, hvor den får konstateret børneorm, og ørnelægen skriver kragetæer på en seddel og beder storken om at flætte næbbet og komme ud af fjerene... Thomas kan virkelig noget med ord! :)
Illustrationerne passer perfekt til teksten hele bogen igennem. De er lige så skøre, sjove og finurlige - og man kan meget fint tale med sit barn om, hvad det er, man ser på billederne, så både tekst, lyd og illustrationer går op i en højere enhed. Martin Sommer fanger med sin streg humoren hele vejen igennem.
Bogen vil især være sjov for de 3-6 årige børn, men også børn uden for denne aldersgruppe vil kunne synes det er sjovt. Jeg vælger at give bogen 5 bismervægte.
I serien findes også:
Bogen der hellere ville være en badevægt
Om forfatterne
Thomas Skov er journalist, forfatter og sådan en mediefidus, der laver lidt af hvert :)
Martin Sommer er forfatter, tegner, musiker og bl.a. kendt fra den tegnede instagramprofil @jegfinderselvud.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


