Gyldendals Store Lægebog
11. november 2005


Jeg har valgt at give bogen "Gyldendals Store Lægebog" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Gyldendals Store Lægebog er skrevet af Lise-Lotte Hergel, som arbejder som praktiserende læge.
Bogen er inddelt i 15 forskellige afsnit, så man på en nem og overskuelig måde har mulighed for at slå op under det emne, som man ønsker at vide mere om. Det kan f.eks. være 'Hjertet og kredsløbet', 'Øre, næse og hals', 'Graviditet og fødsel', 'Førstehjælp' eller et andet emne.
Bagest i bogen findes endvidere et register, hvorved bogen kommer til at fungere som almindeligt opslagsværk. Her nævnes stort set alt, f.eks. chokoladecyste, gardnerella vaginalis, hårtunge og vortevirus.
Gyldensdals Store Lægebog giver således mulighed for at man nemt kan få en viden om det emne, som interesserer en. Der fortælles om kroppens funktioner, symptomer på sygdom, forebyggelse, faresignaler, behandlingsmuligheder og bogen er godt illustreret med tegninger og fotos.
Det tiltaler mig især at bogen viser billeder af de mest almindelige børnesygdomme. Når man som forældre ser udslæt hos sit barn, så kan det være rart med et billede, som hjælper en til at vurdere, hvad der er tale om. Der er således fotos af f.eks. røde hunde og skoldkopper.
En bog gør det jo aldrig ud for professionel vejledning. Men Gyldendals Store Lægebog er bestemt et fint opslagsværk, som kan give alle en viden om de ting, der kan ramme vores krop på den ene eller den anden måde.
Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.