H.C. Andersen - små mennesker, store drømme
28. september 2020

Læs omtalen af "H.C. Andersen - små mennesker, store drømme" under annoncen ...
Bogen "H.C. Andersen" er en del af bogserien "Små mennesker, STORE DRØMME", som giver dit barn mulighed for at lære lidt om de mest fantastiske mennesker at kende.
Hver bog fortæller historien bag mennesket - fra kunstnere og musikere til designere og videnskabsfolk. Alle begyndte de som et barn med en drøm og endte med at opnå det mest utrolige.
Her handler bogen om H.C. Andersen, den verdensberømte forfatter, hvis eventyr har tryllebundet børn og voksne over hele verden.
Den lille Hans Christian voksede op i en fattig familie og drømte om at blive en kendt og elsket kunstner. Han troede, at han ville finde lykken på teaterscenen, men hans talent lå et andet sted; i det skrevne ord.
H.C. Andersen skrev om det nære og det fantastiske i historier, som "Den grimme ælling" og "Den lille havfrue", og han gjorde det på en måde, der taler til barnet i os alle.
I serien "Små mennesker - STORE DRØMME", findes også historien om Ella Fitzgerald, Coco Chanel, Rosa Parks, Marie Curie, Audrey Hepburn, Stephen King, Muhammad Ali, David Bowie, Anne Frank og mange flere.
Bøgerne anbefales som højtlæsning for børn i alderen 5+
Der findes også papbøger til de allermindste, og der er flere bøger på vej. Serien er oprindeligt udgivet på spansk og udgives i Danmark af forlaget Albert.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


