Sorg, mit barn - om at miste et ufødt barn
14. januar 2020

Læs omtalen af "Sorg, mit barn - om at miste et ufødt barn" under annoncen ...
Ny bog sætter ord på det svære valg, som flere og flere forældre kommer til at stå i, når en graviditetsscanning ikke går som ventet: "Jeres barn er sygt. Ønsker I at afbryde graviditeten?".
I dag, hvor fosterdiagnostikken er så udviklet, som den er, stilles flere og flere overfor valg, som de helst var fri for og et valg, som de efterfølgende skal leve med konsekvensen af. Skal graviditeten afbrydes? Det er et valg, som fører mange svære følelser og tanker med sig.
Lisa Meisner Kofoed og hendes mand stod efter en scanning i uge 21 ikke bare med deres lille og alt for stille datter i armene, men også med udfordringen at kunne leve videre... "Jeg vidste slet ikke, at du havde det så forfærdeligt", sagde hendes veninde, da hun 2 år efter selv stod i samme situation. "Hvor må du have følt dig ensom".
Det blev startskudet for tilblivelsen af denne bog.
Lisa Meisner Kofoed har skrevet den bog, som hun gerne selv ville have haft mulighed for at læse og spejle sig i, da hun og hendes mand stod med det valg og stod med sorgen over deres døde, ufødte barn. Ud over at fortælle sin egen historie, så taler hun også med otte fagpersoner: En jordemoder, en overlæge, en lektor i sprogpsykologi, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer.
Bogen er til dig, som selv har mistet dit ufødte barn. Den er til dig, som står midt i en ubærlig situation, og til dig, der står på sidelinjen som pårørende. Den er også til professionelle, som arbejder med de forældre, der oplever at miste - både under den svære beslutning, under fødslen, når der skal tages afsked, i sorgprocessen bagefter, og i en evt. ny graviditet.
Om forfatteren
Lisa Meisner Kofoed er cand.mag i dansk og har siden 2002 arbejdet som kommunikationskonsulent, tekstforfatter og webredaktør. "Sorg, mit barn" er hendes debut som forfatter. Med bogen ønsker hun at bryde tabuet omkring den sorg, skyld og skam - og kærlighed, der fylder midt i tabet. Og længe efter. Lisa holder foredrag og hjælper gerne andre forældre med at fortælle historien om det barn de har mistet. Læs mere på sorgmitbarn.dk
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder




