I stedet for skældud
21. juli 2019
Læs omtalen af "I stedet for skældud" under annoncen ...
Bogen I stedet for skældud - Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud er til dig, der er pædagog eller under uddannelse til pædagog eller dig som arbejder i dagtilbud, - den kan dog også sagtens læses af forældre.
Når børn i dagtilbud bliver skældt ud af pædagoger, så bliver de kede af det, men deres selvværd tager også skade. Jens på 6 år fortæller:
"Man bliver sådan lidt ked af det indeni. Også nogle gange udenpå. Nogle gange så græder man ikke, men så kommer der alligevel bare tårer ned, fordi man er ked af det".
Når børn bliver skældt ud, så mister de deres livsglæde, deres lyst til at lege bliver nedsat, og de begynder at miste troen på deres eget værd. Alligvel skældes der ud i mange dagtilbud.
Pædagoger ved godt, at det ikke er godt at skælde ud. De har det skidt med det, de føler ofte skyld, afmagt og skam - de er udmærket klar over, at der er mange gode grunde til at skælde mindre ud.
I bogen "I stedet for skældud" giver Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard forslag til, hvordan man som enkeltperson, stueteam og som institution både kan styre uden om de situationer, der ofte udløser skældud, og hvordan disse situationer kan løses på anden måde.
Om forfatterne
Erik Sigsgaard: Lærer, cand.pæd.pæd og børneforsker - har blandt andet forsket i skæld ud i daginstitutioner og dokumenteret omfanget af dette og undersøgt de skadelige effekter på børn.
Christina Abildgaard: Pædagog og Marte Meo supervisor. Har arbejdet med dagplejebørn, børnehavebørn med særlige behov, samt anbragte børn og unge.
Køb bogen "I stedet for skældud" her
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.