Anton Tigertæmmer
25. juni 2016
Læs omtalen af "Anton Tigertæmmer" under annoncen ...
Historien om, hvordan Anton lærte at tæmme tigeren i maven
Anton er egentlig en helt almindelig dreng, men han har en tiger i maven. Tigeren springer ud af maven på ham, når han bliver vred. Den springer frem med et brøl og viser tænder, kradser, bider og slår med sine store tigerpoter. Når Anton ikke er vred mere, forsvinder tigeren ind i maven igen.
Anton synes, det er svært at have en tiger i maven, for de andre børn bliver bange. Men andre gange er han glad for tigeren, der kan hjælpe ham til at sige stop, når nogen gør noget, Anton virkelig ikke kan lide. Men det ville være bedre, hvis den ikke var så voldsom og skræmmende.
Anton Tigertæmmer er en sjov, lærerig og tankevækkende historie om, hvordan Anton lærer at tæmme tigeren, så den nøjes med at knurre lidt, når Anton bliver vred eller bange. Bogen indgår i en serie børnebøger, hvor der bliver talt om et problem, som barnet bøvler med, på en legende måde, så problemet bliver til noget eller nogen, der er uden for barnet og ikke inden i barnet selv. Der giver barnet en lettere tilgang til at lære at mestre noget svært og samtidig blive mindre tynget af problemet.
Metoden, der kaldes eksternalisering, forklares bagest i bogen på en måde, så forældre og andre kan anvende den på andre af de problemer og tanker, mange børn bøvler med.
Køb bogen "Anton Tigertæmmer" her
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder