At miste et barn er en livsproces
20. februar 2005

Jeg har valgt at give bogen "At miste et barn er en livsproces" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
At miste et barn er en livsproces er 19 personlige beretninger om, hvordan det er at være mor og miste sit barn før, under og efter fødslen.
Forfatteren Susanne Østergaard mistede selv i 1989 et spædbarn. Hun er uddannet pædagog og psykolog.
Gennem tiden har holdningen til og håndteringen af spædbarnsdød ændret sig og fælles for de fem af kvinderne er, at de alle har mistet deres barn for mere end 25 år siden. Alligevel er det fælles for alle 19 kvinder, at de har oplevet stor sorg og at det at miste et barn uanset om det var før, under eller efter fødslen har påvirket deres liv fremover.
De meget personlige beretninger er fortalt gennem et interview, hvor alle kvinder er blevet stillet de samme spørgsmål. Selve bogens skriveform er på denne måde, - først et spørgsmål og så et svar. Det virker dog på ingen måde 'skematisk' og man lever sig nemt ind i de personlige fortællinger.
Selvom bogen indeholder mange følelsesladede beretninger, så er indholdet samtidig meget optimistisk, og det kommer fint frem at døden jo er en del af livet. Samtidig viser netop de personlige beretninger forskelligheder, om hvordan man som kvinde og mor hver især tager afsked med sit barn, om hvordan familiens og omgivelsernes støtte er forskellig.
Bogen kommer ind på emner som afsked, parforhold, begravelse, kirkelige handlinger, de professionelle, kroppen, at være gravid igen og meget mere.
At miste et barn er en bog som naturligt henvender sig kvinder, som har mistet et barn, men det er også en bog som kan læses af andre, det være sig familie og pårørende eller af professionelle som i deres arbejde møder kvinder der har oplevet at miste et barn.
Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.
Køb bogen "At miste et barn er en livsproces" her
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer





