Efterveerne - Den traumatiske fødsel
11. januar 2015

Læs omtalen af "Efterveerne - Den traumatiske fødsel " under annoncen ...
Når efterveerne er af psykisk karakter
For rigtig mange kvinder er børnefødsler ikke den lykkelige begivenhed, som omverdenen helst vil høre om. Op mod en tredjedel af alle fødsler opleves som traumatiske af de fødende. For en stor dels vedkommende er oplevelsen så skræmmende, at kvinderne enten ikke tør blive gravide og føde igen, ønsker planlagt kejsersnit eller på anden måde er så negativt påvirkede af fødselsforløbet, at de undgår alt, som har med graviditet og fødsler at gøre. 2-6 % af alle fødende udvikler endda PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) som følge af traumatiske fødselsforløb.
I Efterveerne - Den traumatiske fødsel fortæller kvinder med fødselstraumer ærligt om nederlaget ved en dårlig fødselsoplevelse, om tankerne og barselstiden efterfølgende, om ikke at turde få flere børn, og om at omgivelserne har svært ved at forstå, hvor traumatisk en fødsel kan være. Et traumatisk fødselsforløb har stor betydning. Ikke kun for den fødende, men også for hendes nærmeste - det lille barn og kvindens eventuelle andre børn, for kvindens partner og for samfundet som helhed.
I vore nabolande, hvor interessen for traumatiske fødsler og fødselsrelateret PTSD er større end i Danmark, er der foreninger for kvinder med fødselstraumer, ligesom der kontinuerligt forskes i problematikken. I Danmark er der ikke megen hjælp at hente, og efterveerne falder derfor på et tørt sted.
Bogen er blevet til gennem en lang række interviews, hvor både udenlandske og danske eksperter og terapeuter på området supplerer med viden om traumatiske fødsler og fødselsrelateret PTSD. Der gives også bud på relevante terapiformer i forhold til problemstillingen og arbejdet med problematikken forebyggende og fremadrettet.
Tegn på en traumatisk fødsel/fødselsrelateret PTSD kan være:
- Vanskelighed ved at frembringe positive minder og følelser fra fødslen
- Katastrofeagtige tanker om det at føde
- Frygt for at blive gravid igen ‒ og undgåelse af sex af samme årsag
- En dårlig barselstid
- Flashbacks, synsforstyrrelser, lydfølsomhed og søvnbesvær
- Undgåelse af alt, der har med fødsler at gøre
Efterveerne kan både læses som et samlet værk og bruges som opslagsværk. Bogen henvender sig til såvel kvinden med et traumatisk fødselsforløb i bagagen som fagfolk, der i det daglige har med gravide, fødende og nybagte mødre at gøre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.




