Skal jeg fortælle dig om diabetes 1?
6. december 2014
Læs omtalen af "Skal jeg fortælle dig om diabetes 1? " under annoncen ...
I denne bog møder du Ditte – en pige, der har type 1-diabetes. Ditte fortæller om, hvordan det er at have diabetes set med hendes øjne.
Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man lever med denne type diabetes.
Ditte beskriver bl.a.:
- Hvordan hendes forældre fandt ud af, at hun havde diabetes
- Hvordan det føles, når hun har for højt eller lavt blodsukker
- Hvordan hun kan kontrollere sit blodsukker og styre det med medicin
- Hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe hende med de udfordringer, der følger med diabetes både hjemme og i skolen.
Skal jeg fortælle dig om diabetes 1? er en flot illustrerede bog og en ideel introduktion til type 1-diabetes til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med diabetes. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen.
Skal jeg fortælle dig om? serien giver en introduktion til forskellige sygdomme, der kan være svære at forstå. I hver bog optræder en karakter, der fortæller om sig selv og de udfordringer han/hun står med i hverdagen.
Køb bogen "Skal jeg fortælle dig om diabetes 1? " her
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet