Billens Bedste - En CD
3. marts 2014


Jeg har valgt at give bogen "Billens Bedste - En CD" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Billens Bedste er en CD udgivet i anledning af den private musikskole Spillebillens 10-års jubilæum. Spillebillen tilbyder musik- og motorikundervisning for børn 0-4 år sammen med deres voksne!
Billens Bedste indeholder 12 sange - en fin blanding af gamle og helt nye sange. Albummet er Spillebillens 5. udgivelse og er helt i tråd med den sædvanlige spillebillestil. Det er iørefaldende sange, som er lette at synge med på for både børn og voksne, det er glade melodier, det er musik i forskellige stilarter - nogle numre er mere jazzede, andre mere poppede og der er også plads til det lidt mere rockede. Det er musik og sange, som du kan høre på igen og igen - både i bilen, derhjemme i stuen eller hvor du nu har lyst.
Det er musik du kan danse til eller bare lytte til. Det er helt op til dig. Musikkens univers er børnenes - nogle gange er det i fantasiens tegn og andre gange handler det mere om helt almindelige hverdagssituationer med f.eks. at skulle ud af sengen om morgenen.
Om musikerne
Musikerne er Troels Skovgaard på guitar, Rune Harder Olesen på percussion og Jon Bruland på bas. De tilføjer alle tre sangene stor musikalitet, nerve og nærvær. Trioen spiller også live med Spillebillen og udgør en fin sammenspillet enhed, der har stor erfaring med at spille musik for børn.
Børnekoret er sunget af Freja Maria Bille Lunau, Asta Petrea Nordved Dueholm og Mads Nordved Dueholm.
Om komponisten og vokalen
Karen Marie Bille har komponeret og synger alle sangene. Hun er uddannet rytmikpædagog og har været leder af Spillebillen siden 2004. Hun har selv to børn. Karen Marie Bille har en god stemme, som er rar at lytte til og let at synge med på :)
Læs mere på Spillebillen.dk
Anmeldt af: Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


